ROUSSEAU
69
Sinde Autoriteten i Fornuftens Sted, vil det ophøre at bruge sin og blive en Bold for andres Meninger.
Geografien skal ikke læres ved Hjælp af Glober, Sfærer og Kort, men ved Kendskab til selve den Jord, der er dens Genstand. Ved Vandringer i det fri skal Verdenshjørnerne læres ogMaaden at finde sig til rette paa. Undervisningen bør gaa ud fra det Sted, hvor Eleven befinder sig. Lad ham selv tegne sine Kort, efterhaanden som hans Iagttagelser udvider sig. Opgaven er ikke at lære ham mange Ting, men aldrig at lade andet end rigtige og klare Forestillinger faa Indpas i hans Hjerne. Det gælder ikke om at gøre ham færdig i Videnskaberne, men om at give ham Sans for dem og Kærlighed til dem og Metoder at lære dem efter. Opmærksomheden maa ikke frembringes ved Tvang, Arbejdet ikke overdrives. Gaa bestandig ud fra det enkelte praktisk forekommende Tilfælde. Med ét Sæt er man da. inde i de forskellige Videnskaber. Alt saa lidt lærd og videnskabeligt som muligt. Dog bør der sørges for et Slags ordnet Sammenhæng, for at Hukommelsen ikke skal gaa fallit.
Ved de fysiske Forsøg skal de simpleste for-haandenværende Ting tjene til Redskaber. Jo sindrigere vore Redskaber bliver, des grovere og ubehjælpsommere bliver vore Lemmer og Organer. Eleven er nu udviklet nok til at kunne skelne mellem det alvorlige, nyttige Arbejde, der kræver længere sammenhængende Sysselsættelse, og Fornøjelsesarbejdet, der tjener til Hvile og Adspredelse. Ordet nyttig bliver nyt og betydningsfuldt. Med det maales alt, hvad der meddeles. Hvad er det godt for? bliver det afgørende Spørgsmaal mellem Lærer og Elev, en Tøjle paa den utidige Spørgelyst. Og hvilket Herredømme giver det ikke den langt