ROUSSEÆU
71
viklede end de lavere. Sammen med Kønsfølelsen vaagner alle andre Følelser og Lidenskaber: Venskab som Afløb for den overstrømmende Følelse, Skinsyge og Had, fremkaldte af Ønsket om at foretrækkes. Naturen stiller kun Køn overfor Køn. Det, der gør Tiltrækningen til Elskov til den enkelte, er aandeligt Standpunkt, Fordomme, Vaner. Jo mere modent Legemet er, naar dette Tidspunkt indtræder, des bedre. Man maa ved Opdragelsen kunne fremskynde eller forhale det.
Spørgsmaalet, om man skal tilfredsstille Børns Nysgerrighed i denne Retning, er for saa vidt utidigt, som Børn aldrig af sig selv har denne Nysgerrighed. Men bliver der Tale om et Svar paa sligt, saa kan man enten forbyde Barnet at spørge, et Forbud, som det jo i saa mange uvigtige Ting er vant til og som derfor ikke vil pirre det, eller man kan give det aldeles ligefrem Besked uden Hemmelighedsfuldhed, uden Forlegenhed, uden Smil. Det afsiede Sprog, Ærbarhedslektierne, Hemmelighedssløret er lutter Sporer for et Barns Nysgerrighed. Fuldkommen Uvidenhed var her maaske det bedste for Børn, men skal de have noget at vide, saa lad dem faa det saa tidligt som muligt, mens der endnu ingen Fare er derved. Kan man ikke skjule Kønsforskellen for dem til det 16de Aar, maa man sørge for, at de lærer den at kende før det 10de. Skamfølelsen, som Børn ingen Grund har til at nære, maa man heller ikke kræve af dem eller indpode i dem. Og den forfinede Udtryksmaade er kun et Skalkeskjul for fordærvede Sæder. Ved alt sligt puster man for tidligt Indbildningskraften i Flamme. Det eneste Middel til at bevare Børns Uskyldighed er, at alle dets Omgivelser agter og elsker den. I modsat Fald er et Smil, et