ROUSSEAU
75
de for største Delen gaar ud paa at glimre og derfor maler med usande Farver. Blandt de gamle er Tuky-dides Mønstret. Han fortæller ligefrem uden nogen som helst Kommentar og stiller ikke sig selv mellem Læseren og Begivenhederne. Lignende Fortrin har Xenofon, Cæsar og Herodot. Til at begynde med var maaske Levnedsløb som Plutarks det bedste. Studiet af det enkelte Menneske gaar forud for Studiet af Menneskene. Den moderne Historieskrivning, som føler sig hævet over alle de fortrolige og simple, men betydningsfulde Enkeltheder og Smaatræk, svigter os ogsaa her. Tit lærer man unge Mennesker ligesom at forvandle sig til de Helte, de læser om. Det har sine Fortrin, men den sundt opdragne Yngling bør ikke et eneste Øjeblik ville gaa ud af sit eget Skind og ind i en andens, om det saa var en Sokrates’ eller Katos.
Naar den unge Mand nu hævder sig selv, stærk og uhildet overfor alle Lidenskaber og Daarskaber, er Hovmod den nærmest liggende Fare. Opdrageren maa derfor nu lade ham høste al den Selvfølelsen hæmmende og kuende Livserfaring, der kan naas, ikke berøve ham de bitre, men sunde Frugter af hans Handlinger, ikke lægge nogen Vold om ham med Bedrag og Skuffelse. Ingen Bebrejdelser for de begaaede Fejlgreb, de tirrer kun Egenkærligheden.
Denne Tid er Fablernes Tid. Man dømmer den skyldige under Maske og oplyser ham derved, uden at krænke ham. Hans egen Erfaring bundfælder sig dybere hos ham ved Fablens Hjælp. Den paahængte Moral maatte hellere være borte. Indeholder selve Fablen den, hvorfor saa berøve Læseren den Fornøjelse at uddrage den? Samtidig med at Ynglingen saaledes lærer at se sig selv i det rette Lys, og dømme sig