EN ENEBOERS AFTENTIME
85
Kamp mod den megen Viden uden tilsvarende Kunnen, den rodløse Kundskab, indvarsles allerede her. Man mærker som en svag Genklang af Rousseaus Protest mod de tillærte Kundskaber. „Hvorfor gransker Mennesket Sandhed uden Orden og Endemaal?“ Den blotte Higen efter Sandhedserkendelse tilfredsstiller ham ikke. „Hvorfor gransker han ikke efter sin Naturs Fornødenheder for at bygge sit Livs Nydelse og Velsignelse derpaa?“ Det er den praktiske Kærlighed, der ■dikterer P.s Ord. Han vil ogsaa bruge Kundskaben til at bringe Lykke, til at sikre Livets praktiske Forhold. Han vil vække Følelser og fremkalde Handlinger, Kamp eller Fred. Indsigten skal hindre Kærligheden i at handle blindt, blive den fornuftløse Kærlighed. „Er eders Visdom Kendskab til eders Slægt, og eders Godhed oplyste Folkehyrders Godhed?“ siger han til de styrende.
Skal ethvert Menneske staa i samme overordnede Opdragerforhold til sig selv, saa maa hans Indsigt væsentlig samle sig om ham selv. „Den Kreds af Viden, ved hvilken Mennesket bliver velsignet i sin Stilling, begynder nær omkring ham, om hans Væsen, om hans nærmeste Forhold, udvider sig derfra og maa ved enhver Udvidelse rette sig efter dette Midtpunkt for al velsignende Kraft i Sandheden.“ Begrænsede til det rette Omraade staar Fordringerne om Indsigt som en stærk og begrundet Indsigelse mod Uvidenheden. P. priser ikke Uvidenheden som Rousseau. „Ogsaa den mørke Uvidenheds livløse, tomme Ørkner fører bort fra Naturens Bane.“
Uden Hjertelag ingen sand Kundskab, ingen berettiget Kundskab. „Derfor beror al Menneskevisdom paa et godt, sandhedslydigt Hjertes Kraft, og al Menneske-