OD
PESTALOZZI
velsignelse paa denne Enfoldighedens og Uskyldighedens Sans.“
Hvorledes skal Udviklingen gaa for sig? „Livets Standpunkt, Menneskets Bestemmelse som Individ, du er Naturens Bog.“ „Tvungen og stiv Orden findes ikke i Naturens Læremaade.“ „Naturens Kraft har, om endskønt den uimodsigelig fører til Sandheden, ingen Stivhed i sin Førelse; Nattergalens Toner lyder i det dunkle Mørke, alle Naturens Genstande bølger i vederkvægende Frihed; ingensteds er der Skygge af nogen paatrængende Rækkefølge.“ Men „alvorlig, husholderisk Brug af ethvert lille Anlæg, Længsel efter Styrkelse af ens Kraft, det er Naturens Vej til Dannelse og Styrkelse af alle Kræfter“.
I Modsætning til den sande, rene Menneskenaturs pletfri Udvikling staar Synden saa som en Strid, et Brud med Menneskenaturen. Det er ikke denne, der er Synden, men Menneskets Handlinger i Strid med dets egen indre Natur, „med vor Naturs indre Vidnesbyrd om Ret og Uret. Synd, Kilde til Forvildelse af vore første Grundbegreber og vor rene Naturfølelse, Synd, Tab af Troen paa dig selv, Menneske, og paa din indre Sans, Tab af din Tro paa Gud, Tab af dit Barnesind overfor ham.“
Mennesket selv er Menneskets Maalestok, Menneskenaturen Udgangspunkt for P.s Moral som for hans Religion. Troen paa Menneskenaturen er den Fane, under hvilken han hele sit lange Liv igennem trods sine mange Nederlag ivrigt og ufortrødent gaar i Kamp.
* *
*
Pestalozzis „Lovgivning og Barnemord“. Det er et af P.s tidligste Skrifter. Allerede her er han