Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

96 met. Amicis gjennemborede Speil fortjener Fortrin fremfor dette, fordet forste forbi ikke Gjenstandens Billede, men Papiret afspeiles; der- næst fordi det kan anbringes Paa hvilketsonchelst Ocular og med Lethed flaues tilside, naar man ikke vil benytte det, uden at man er nødsaget til at stifte Ocularet for nt fortsætte Iagttagelsen; en- delig undgaaer mmt den boiede Stilling af Hovedet ved at see iledad, og hele Mikroskopets Bygning, hvorpaa det anbringes, er fordelagtigere. Brunner anbriilger et Camera clara paa det lodret staaende Mikrostop, bestaaende af et Prisme, foran hvilket staaer en lodret Plade med en rund Aabning. Papiret, hvorpaa man tegner, lægges foran Mikroskopet, og igjennem Aabningen sees Papiret umiddelbart, nie- dens Gjenstarldens Billede afspeiles. Fornderl denne sidste Feil er der den Ubequemhed forbunden nied Brllgen af dette Apparat, at Papiret maa lægges foran Dtikrostopet, hvorved man hindrer Lysets Adgang til Reflerionsspeilet. Wollastons Camera clara, hvis Jdee er bleven benyttet til de trende foregaaende, bestaaer af et retvinklet Prisme, hvis Hypothe- nlise vender straat imod Ocularet, men er delt under en Vinkel af 135", faa at Prismet bliver firesidet. Gjenstandeir betragtes i horizontal Retning umiddelbart og paa samme Tid afspeiles Papiret, reflecteret fra deir ene til den anden Side af Prismet. Pritchard anvender et firesidet Prisme nteb parallele Flader; det befæstes paa det horizontale Mikrostop; men da man seer ovenfra nedad, af- speiles atter Gjenstaudens Billede og ikke Papiret. Naar man benytter Camera clara, maa Viet holdes roligt, og man maa sørge for, at det Lys, som falder paa Papiret, om- trent har samme Styrke som det, hvormed Gjenstandens Billede Viser sig i Synsfeltet; thi i modsat Tilfælde vil en af Delene sees mindre tydeligt. Ved at stygge med Haanden kan man formindske det for stærke Lys paa Papiret. Er Gjenstandell klin svagt belyst, er det undertiden fordelagtigt at tegne med hvidt Kridt paa sort