Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

Papir eller at tegne paa gjennemsigtigt Papir med sort Underlag; ogsaa kan man benytte forfljelligt farvet Papir. Til at erholde meget store Tegninger kair man anvende Bitle- derne, som man danner ved Sol- eller Jltbrintmikroskopet, hvorom vi senere skulle tale. Endlllt maa anføres, at man i den nyeste Tid har ailvendt Daguerreotypien til Aftegning af mikroskopiske Gjenstande; men man kan kun anvende det enkelte Mikroskop (Solmikrostopet), da kun Straalerne fra Gjenstanden selv og ikke fra dens Billede kunne fæste sig paa Sølvpladen. Det er endnu ikke lykkedes til Fuldkom- menhed at ætse det paa Pladen firerede Billede for at erholde Af- tryk af Pladen (Berres, Donne og Fourcault). c. Om GjenstandeneS Opbevaring. Mange Gjenstande holde sig klin meget lort, og man maa derfor præparere dem paairy, hver Gang man vil iagttage dem. Andre Gjenstande kan man vel opbevare, dog ikke som mikrosko- piste Præparater, men i større S'ykker, hvoraf et saadant Præpa- rat kan forfæidiges; dette gjcrlder om Gjenstande, som man kan opbevare i tørret Tilstand, i Brændevin, Terpentin, kort sagt i de sædvanlige Opbevaringsmidler. Imidlertid kalt denne Metbode kun anvendes i saadanne Tilfælde, hvor Strukturen holder stg uforcm- dret. Naar Præparatet er sjeldent eller kostbart, etter det koster nlegen Tid og Møie at præparere det paany eller at fremstille dets tydeligste Forhold, er det oste af Vigtighed at kunne opbevare det mi- krostopifie Præparat uforandret, saa at man uden videre Uleilighed til enhver Tid kan bringe det under Mikrofiopet. Naar Gjenstanden fuit stal opbevares faa Dage og befinder sig i en Vædfle, kan man enteil tilsætte mere af samme Vcrdffe, saasnart niau mærker, at delt fordamper, eller lægge hele Glaspla- den, hvorpaa Gjenstanden befinder stg, ned i et Kar med samme Bædffe. Er Gjenstanden tillige bedækket med en tynd Glasplade,