Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

19 vendte mod hinanden. Den Wilsonste Loupe -rugeS eiibitii hyppigt (Tab. I. Fig. 3). Man kalder overhovedet en saadail Forening af flere Lindser et Li nd se sy st em; man vinder som anført derved, at Synsfeltet og Brændvidden ikke blive mindre, uagtet Forstørrelsen bliver stær- kere, og at der frembringes Achromatismus; er Sammensætningen tillige saaledes, at ikke blot den chromatiske, men ogsaa den sphce- riske Aberration (saavidt muligt) er fjernet, kaldes Lindsesystemet ap la na ti sk. Gjenstandene vise sig ved dem aldeles ikke omgivne af Farver, meget klare og med skarpe Contourer. Loupen indsattes i Almindelighed i en Ring eller et lille Ror af Træ,' Horn, Metal o. s. v., af forstjellig Form, med eller uden særeget Haandgreb. Loupen er for bekjendt, til at vi her- skulde opholde os længere ved dens Brug. Man gjor bedst i nt besidde flere Lo uper af forskjellig Styrke; en Forstørrelse af indtil 20 — 30 Gange i Gjennemsnit vil i det hele være til- strækkelig; ønsker man en stærkere Forstørrelse, gjor man bedre i at tye til det sammensatte Mikroskop, med mindre Gjenstan- den er af saadan Beskaffenhed, at den ikke kan bringes under Mikroskopet, f. Er. ved Betragtning af Hud- eller Viensygdomme hos det levende Menneske; men i saadanne Tilfælde vil man neppe trænge til meget stærke Forstørrelser. Jo nærmere Loupen holdes Diet, desto større bliver Synsfeltet, jo fjernere, desto mindre; thi da kunne Randstraalerne ikke naae Viet; deraf den praktiske Regel at holde Loupen faa nær Viet som muligt, naar man vil oversee et stort Omfang af Gjenstanden. Kortsynede maae bringe Gjeustan- den noget nærmere til Lindsen end til dens Brændpunkt, for at Straa- lerne kunne komme mere divergerende til Diet; for Langtsyrlede gjcelder det Modsatte. — Planconvere Lindser fortjene Fortrinet for bieonvere, fordi den chromatiske og sphæriske Aberration er mindre og Synsfeltet større; man gjør ved disse Lindser bedst i at vende 2*