Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

20 ben Plane Flade mod Gjenstemden, fordi Forstørrelsen bliver stær- kere og Synsfeltet større, naar man seer lodret ned igjennern Lind- sen; vender man den convere Flade mod Gjenstanden, er Forstør- relsen svagere; Synsfeltet er mindre, naar man seer lodret ned igjennem Lindsen, men bliver rigtignok større end i foregauende Tilfælde, naar man seer fljcevt ind igjennem Lindsens Rand. Loupen fores sædvanligt paa fri Haand eller befæstes foran Diet med et Baand om Hovedet eller trykkes ind imellem Oie- æfclet og Pandebenet; men denne Methode er anstrcengende for Viet og hindrer dets Uddunstning. Bequemmere er det derimod at befæste Loupen paa et Stativ, for at have Hænderne frie, naar man vil præparere under den. Ett saadan paa et Stativ be- fcestet Loupe danner det enkelte Mikroskop (Microscopium simplex). *) Det simpleste Stativ er en paa en horizontal Stang befæstet Ring, hvori man kan lægge den Loupe, man ønsker at benytte; hensigtsmæssigst er det, at Ringen er befæstet til Stangen ved et Kugleled, for at den kan dreies i alle Retninger. Den horizontale Stang befæstes atter ved en Klemme eller Skrue til en lodret Starlg, paa hvilken den kan flydes op og ned. Stativet maa hvile paa en tung Fod for ikke let at stodes omkuld; det kan ogsaa befæstes paa en større Plade, der tillige kan tjene som Bord, hvorpaa Gjenstandm kail præpareres. Forstorrcr imidlertid Loupen stærkere, og er font Følge deraf Brcendvidden kun ringe, maa Bevægelsen af Loupen eller Gjen- standen reguleres Høiere paa Stativet. Dette skeer ved at anbringe et Drev paa den Stang, der bærer Loupen eller Bordet, eller paa *) Benævnelsen Mi kro st op hidrerer fra Demisiano; Mikroskoperne kald- tes i ældre Tid ogsaa Conspicilia, Muscaiia, Pulicaiia, Smiciosco- pia, Engyoscopia (af ?yyvs nærved cg oxouéw jeg seer); den sidste Benævnelse har Dr. Goring i England atter villet indfere.