Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

26 O-ularet anbrnigkS hvert i sin Ende af cl Sier, og mullein Oh jettiwt og Dcuforei ftnbeB m fitrflUt Sindst, 6ollerti»linbfen. Statt befasteS Paa -t EtaNv, d-r tillig« (’«« Otj--tl>°>d-I og B-lhsmng«°PP»r->«°t. W ville gM- °s»m,»mtckjcndlc med disse Mikroskopets Hoveddele. a. Om Mikroskopets Hoveddele. Opdagelsen af det sammensatte Mikrostop maa tilflrives Hol- lænderen Zacharias Jansen eller Jansz 1590; hans Mikroskop be- stod af et Kobberror af ser Fods Længde og en Toillnles Gjen- nemsnit. Hail forcerede et saadant J»tstrume>lt til Erkehertug Carl Albert af Vsterrig, som gav det til en hollandsk Mchytltift Cor- nelüls Drebbel, der senere blev Astronom hos Jacob den første i England, hvorhen han bragte Instrumentet 1619, og hvor det vistes Vorelli og flere andre Lærde. Flere tilskrev derfor Drebbel Wreit for Opdagelsen; ogsaa Fontana paastod at have gjort denne Op- dagelse allerede 1618. Brugen af- sammensatte Mikroskoper blev nart meget udbredt, og iblandt de tidligste maae nævnes dem as Hooke (1656), Eustachi» Divini (1.668), Griendel (1687), Phi- lippe Bonnani (1698) og Zahn (1702). Hookes Mikroskop havde en Diameter af 3 Tommer , en Længde af 7 Tommer og kunde forlænges ved Hjælp af fire Rør, som vare studie i hverandre; det bestod af et lille Objectiv, en Collectivlindse og et stærkt Ocular. Divinis bestod as de tre samme Dele; men Ocularet var sammensat af to planconvere Lindser, hvorved Synsfeltet blev større, Forstor- relsen stærkere og den sphcerisie Aberration mindre; men Ocularet var saa stort som det Flade af Haanden, medens Tubus havde Tykkelsen af en Mands Laar; og dog kunde han med dette colossale onstrument kun drive Forstørrelsen til 143 Gange. Endnu ubeguennnel e var Bonnanis Mikroflop, som var horizontalt, bevcegedes ved et Drev og urodtog Lyset fra en Lampe ved Concentration igjennem lo Glas- lindser. Griendel benyttede to planconvere Lindste til alle tre Glas,