Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

Forfatter: Adolph Hannover

År: 1847

Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 115

UDK: 578

Med Træsnit og tvende tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 140 Forrige Næste
WWWWMWWWW 27 saa at der i det hele var 6 Lindser. Zahn construerede blandt Andet et Doppelmikroskop til begge Dine. Hvad der især gjorde disse og andre ældre Mikroskoper ufuldkomne, var Vansieligheden i at frembringe achromatiske Objectiver, og enbog esterat Chester More Hall (1729), ledet ved Studiet af det menneskelige Vies Bygning, maastee ogsaa efter Gregorys (1713) Ideer desemgaaende, havde opdaget Achromatismen ved Foreningen af to forstjellige Arter af Glas, blev de mikroskopiske Lindser dog endnu længe efter ikke con- struerede ester dette Princip; selv Dollond, sonr construerede achro- matiste Teleskoper 1757, anvendte ikke Achromatismen ved Mikro- stopet. Forst 1774 foreslog Euler achromatiske Objectiver til Mi- kroskopet, og hans Forflag bragtes i Udførelse fire Aar senere af Ricolai Fuß ved Forfærdigelsen af et Objectiv af tre Lindser, hvoraf den første og tredie vare af Crownglas, den anden af Flintglas. Wpinus (1784) Forsøg i sanune Retning vare uheldige, og Lind- serne af Charles (1800—1810) vare neppe achromatiske. Vrew- fters (1812) Lindser af Glas og Vædsker af forskjellig Tæthed havde ingen praktist Anvendelighed. Ester Hartiilg stal Herman vair Deyl (1807) have sorfærdiget fortrinlige achromatiske Objectiver. Dog blev først Fraunhofers (1811) achromatiske Mikroskoper anvendte til egenligt videnskabelige Undersøgelser, medeils Mikrostopet forhen niere havde tjent som Legetøj og til Fornøjelse. Fraunhofers Objectiv bestod af en eneste achromatist Lindse, hvis Glas ikke vare forenede; den coilvere Side af Lindsen vendte mod Gjenstcmden; Forstørrelsen var kun svag og Synsfeltet lille; men Billedet var renere og stær- kere belyst end ved ikke achromatiske Objecliver. Med Fraunhofer begyndte en nyWra iObjectivernesForfcerdigelse. Imidlertid var den sphærisie Aberratiori ikke hævet, fordi hans Objectiv kun bestod af een Lindse, der maatle have en meget stærk Krumning, og sonr derfor var meget vanskelig at slibe. Det var derfor en vigtig Op- dagelse, at Selligue farldt paa at forene flere svagere Lindser for at frembringe en startere Forstørrelse. 1824 udførte Vincent og