Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

39 elfer finere Skrue; man vænner sig snart til tidelukkende at benytte denne eller hin Bevægelse. Sarnle vi her alle de Bevægelser under eet, som man har anbragt paa Mikrostopets Ror og Objectbordet, da ere de følgende: Bevægelse af Objectbordet ved Drev eller finere Skrue; samme Be- vcegelse af hele Roret; Bevægelse af Objektivet alene eller af Ocu- laret alene med Forlængelse af Roret. Vi komme til den sidste af Mikrostopets Hoveddele, nemlig B e l y s n i n g s a P P a r a t e t. Selv naar man benytter svagere For- størrelser, er et særeget Apparat til Belysningen uundværligt paa Grund af det mikroskopiske Billedes ringe Lysstyrke, og dette gjcrl- der endnu mere, naar Forstørrelsen bliver stærkere. Kun ved me- get svage Forstørrelser, eller ttaar man retter Cbjcctivct lige mob Dagslyset, vil man kunne undvære et særeget Velysningsapparat. Men denne Methode kan man hut anvende ved faste Gjenstande, som maae fastholdes ved en JUciiiine paa det lvdretstaaende Objett- bord; Gjenstande derimod, som befinde sig i en Vædfle, vilde synke iled og forsvinde fra Synsfeltet. Man vender overhovedet aldrig Objectivet lige mod Lyset uden ved smaa Haemdmikroskoper med svag Forstørrelse, eller naar Gjenstarldeil er klæbet paa Objectivet som ved de ovenfor nævnte Louper. Belysningen er forskjellig ved uigjennemsigtige og ved gjen- nemsiglige Legemer. Ved uigjennemsigtige Legemer lader man A)s- straalerne falde paa Gjenstande» paa samme Maade som ellers; kun forøger man deres Mængde og Styrke; gjenuemsigtige Legemer derimod belyses ved at lade Lysstraalerne tilbagekastes fra et Speil llilder Objectbordet, saa at de gaae gjennem Gjenstemden. Deraf Forstjellelt imellem Belysning med paafaldende og med gjenttem- gaaende Lys. Er Legemet uigjenncmsigtigt, kan man som anført kun benytte det sædvanlige Lys ved svage Forstørrelser. Ved stærkere Forstørrelser forstærker iimii det, idet man samler Lysstraalerne ved