Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

40 en ftor Lindse eller et Prisme (Selligue) og derpaa lader dem falde paa Gjenstanden. Lindsen, som enten er bieonver eller planconver, maa være stor for at kunne samle mange Lysstraaler; Prismet er tresidet rued plane eller krumme Flader. De befæstes enten paa en Slang i en Aabning paa Objectbordet eller bedre paa et særeget Stativ med tliug Fvd, paa hvilket de kunne siydes op og ned og bevæges i alle Retninger. Paa denne Maade erholder man brudte Lysstraaler; men Gjenstanden, svrn helst maa hvile paa en uigjen- nemsigtig Plade, kan kun belyses fra een Side, nemlig fra den, hvorfra Lyset kommer, og man kan i tfe anvende nogen stærk For- størrelse. Bedre belyses uigjennemstgtige Legemer ved Hjælp af yie- berki'chns Speil. Det bcstaaer af et mere eller mindre coneavt Speil af Glas eller Metal, i hvis Midte Objectivet anbringes. Under Objectbordet, font i dette Tilfælde maa bave en stor Aabning, an- bl inges et coneavt Speil (Reflerionsspeilet, hvorom vi strar stulle tale nærmere), fra hvilket Lysstraalerne kastes paa det Lieberlühnste Speil og derfra atter paa Gjenstanden, som maa hvile paa en Glasplade, for at Lyssti aalernes Gang fra Reslerionsspeilet ikke skal hindres. Paa derme Maade kan Gjenstanden blive ligeligt belyst fra alle Slder, og man kan tillige anvende en stærk Forstørrelse, naar Speilet ikke er for stort eller for stærkt krummet; i denne Hen- seende er det at foretrække at anbringe Objectivlmdserne henimod Krumningens Centrum, medens de ellers sædvanligt indsattes i Speilets Peripherie (Tab. l. Ftg. 7).. Til Belysning af gjennemsigtige Legemer benytter man et Reflerionsspeil, font anbringes under Objectbordet. Det maa helst være befæstet Paa Stativet, saa at man skyde det op og ned ad det, undertiden i Forening med Objectbordet, og maa tillige være bevægeligt i alle Retninger; det indsattes derfor i en Ring paa ffliitme Maade som en Cardans Lampe. Størrelsen er for- . stjellig; imidlettid in aa det snarere være foi stort end for lille (3—4" i Gjenttcmsnit). Formen er sædvanlig nmb; Goring be-