Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog
Forfatter: Adolph Hannover
År: 1847
Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 115
UDK: 578
Med Træsnit og tvende tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
den Kit befæste paa cit Glasplade, eller man kan forene et eoneavt
og et plant Glas eller to Uhrglas i en Metalring, f. Cr. til at
fastholde et levende Dyr. Ogsaa disse Apparater construerer Enhver
bedst efter sit eget Skjou. Man har ogsaa farvede og sorte Glas
til uigjennemsigtige Gjenstande; til disse er det temmelig ligegyt-
digt, hvilket Underlag man vælger; bequem mest ere smaa sortlakc-
rede Træplader.
Til at bedække Gjenstanden, man undersøger, tjene tynde Glas-
plader; matt gjor bent bedst firekantede, omtrent eit halv Tonrnie i
Quadrat; de ere lettere at fatte med Fingrene og at lægge paa
Gjenstanden end runde. De maae ikke være altfor tynde, fordi de
overmaade let brække, naar man aftørrer bfm; men paa den anden
Side maae de ikke være saa tykke, at de trykke Gjenstailden altfor stærkt
eller hindre Objektivet i at nærmes Gjenstanden, saa at den ikke kan
komme i Brceildpunktet. Om disse Glas gjeelder forresten, hvad
der er sagt om de større Glasplader. Mindre hensigtsmæssige paa
Grund af deres Ridser og deres Skrøbelighed ere Glimmerblade;
dog kan der være Lejlighed til at anvende dem.
Blandt særegne Apparater ville vi først nævne Com presso-
ri um. Soul vi senere ville finde, er det ved mange Gjenstandes
Undersøgelse nødvendigt, at de comprimeres noget førend Undersø-
gelsen; Smaadelene fjernes derved fra hverandre, udbredes paa en
større Overflade, fireres vg fontme til at ligge i eet Plan. Fol-
en Del opnaaes dette allerede ved Paalægning af en tynd Glas-
plade, som virker ved sin egen Tyngde. Til at forstærke Trykket
især ved elastiske Dele eller ved haarde Dele, som skulle ftuifeS, og
for at gjore Trykket mere ensformigt har man tillige construeret
særegne Apparater, fom Purkinje (1834) først udførte. Hans
Conipressorium bestaaer af en rund Messingplade, i hvis Midte.
der er anbragt et sædvanligt Objectglas. En Messlngramme med
et tyndere Glas stilles ved Hjælp af gjennemgaaende Stifter lodret
ned paa Gjenstanden, hvorved den kan coniprimeres stærkere eller