Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

Forfatter: Adolph Hannover

År: 1847

Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 115

UDK: 578

Med Træsnit og tvende tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 140 Forrige Næste
46 den Kit befæste paa cit Glasplade, eller man kan forene et eoneavt og et plant Glas eller to Uhrglas i en Metalring, f. Cr. til at fastholde et levende Dyr. Ogsaa disse Apparater construerer Enhver bedst efter sit eget Skjou. Man har ogsaa farvede og sorte Glas til uigjennemsigtige Gjenstande; til disse er det temmelig ligegyt- digt, hvilket Underlag man vælger; bequem mest ere smaa sortlakc- rede Træplader. Til at bedække Gjenstanden, man undersøger, tjene tynde Glas- plader; matt gjor bent bedst firekantede, omtrent eit halv Tonrnie i Quadrat; de ere lettere at fatte med Fingrene og at lægge paa Gjenstanden end runde. De maae ikke være altfor tynde, fordi de overmaade let brække, naar man aftørrer bfm; men paa den anden Side maae de ikke være saa tykke, at de trykke Gjenstailden altfor stærkt eller hindre Objektivet i at nærmes Gjenstanden, saa at den ikke kan komme i Brceildpunktet. Om disse Glas gjeelder forresten, hvad der er sagt om de større Glasplader. Mindre hensigtsmæssige paa Grund af deres Ridser og deres Skrøbelighed ere Glimmerblade; dog kan der være Lejlighed til at anvende dem. Blandt særegne Apparater ville vi først nævne Com presso- ri um. Soul vi senere ville finde, er det ved mange Gjenstandes Undersøgelse nødvendigt, at de comprimeres noget førend Undersø- gelsen; Smaadelene fjernes derved fra hverandre, udbredes paa en større Overflade, fireres vg fontme til at ligge i eet Plan. Fol- en Del opnaaes dette allerede ved Paalægning af en tynd Glas- plade, som virker ved sin egen Tyngde. Til at forstærke Trykket især ved elastiske Dele eller ved haarde Dele, som skulle ftuifeS, og for at gjore Trykket mere ensformigt har man tillige construeret særegne Apparater, fom Purkinje (1834) først udførte. Hans Conipressorium bestaaer af en rund Messingplade, i hvis Midte. der er anbragt et sædvanligt Objectglas. En Messlngramme med et tyndere Glas stilles ved Hjælp af gjennemgaaende Stifter lodret ned paa Gjenstanden, hvorved den kan coniprimeres stærkere eller