Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

47 svagere; Rammen dreieS ud til Siden, forinden man anbringer Gjenstanden, og lllkkes med en Hage ved at gribe ind i en Stist. Uagtet Purkinje og Flere benytte dette til alle Undersøgelser, synes det dog at være for compliceret og plumpt; Glasset, hvormed man comprimerer, maa være temmelig tykt og hindrer saaledes Brugen af et Objectiv med kort Brændvidde; er det for tyndt, gaaer det let itu og kan ikke med saa stor Lethed indsættes svm ved Compressoriet af Schick (Tab. I. Fig. 11). Dette bestaaer as en firekantet Messingplade med et Objectglas i Midten; paa dette hviler et tyndt Glas i en Messingring, som balancerer i den gaffclformlge Ende af en Vægtstang, svm i Midten er befæstet til den underliggende Messingplade. Ved at stelle en Skrue til lef- tes den anden Ende af Stangen, og Messingringen trykkes ned; men da beit kun balancerer i to Punkter, bliver Trykket ikke saa ens- formigt fem ved Purkinjes Compressors um, hvor Trykket er ganske lodret; Gjenstanden kan derfor let undslippe, naar den er elastisk. Schieks Compressoriunt har undergaaet nogle mindre væsenlige For- andringer af Oberhäuser, Amici og-Wallach. For tillige at faae Gjenstanden til at rulle eller til at lægge sig i Folder, naar det er en Membran, har Mandl tilføret en Skrue paa Siden af Schieks Compressorium; ved at bevæge Skruen trækkes det øverste GlaS hen over Gjenstanden og frembringer hin Bukning. Ouatrefages har anbragt fire sinaa Ben paa den oberste Flade af CompreSsoriet for at kunne stille det horizontalt, naar man vender Cvmpressoriet om for at betragte Gjenstanden fra den modsatte Side. Ogsaa Dujardin har forandret det noget for at kunne benytte det i For- euing med sit Belysningsapparat. Compressoriet maa være forarbejdet saa nøjagtigt, at begge Glasplader altid cre parallelt, fordi Trykket ellers ikke bliver ens- formigt. Blive Glassene ridsede ved Brugen, maae de stiftes. Under Cvnlpressionen maa man vogte sig for at trykke altfor haardt, saa at det tyndere Glas springer og Præparatet sordærveS; især