Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

66 ogsaa anvendt andre Vædster, saasom Kogsalt- eller Stikkeroplosnin- ger, hvis Indvirkning visse Gjcnstande bedre taake; fremdeles Wgge- hvide, Blodserum, Nienvædfferne, fortyndede Syrer, især Eddike- syre og Chromsyre, fortyndet Alcohol, især naar Gjenstanden alle- rede har vcvret opbevaret deri; endelig Kreosot, Olie og Terpentin; deilne anvendes især ved tørre Gjenstande, f. Er. Tænder, Kry- staller, Forsteninger, men gjor undertiden Elementardelene altfor gjennemsigtige. Spyt er uhensigtsmæssigt, fordi det er blandet med Epitbelialceller og Luftblærer; begge Dele forstyrre Jagttagel- sen. At man ikke maa anvende et Fortyndingsmiddel, som opløser Gjenstanden, f. Er. Syrer ved Krystaller, eller Terpentin ved Fidt, og at man ikke til et Præparat, som indeholder Vand, maa tilsætte fit Olie, med mindre man lletop har bestemte Diemed, folger af sig selv. Visse Gjenstande taale aldeles ingen Tilsætning af Vcrdffe, s. Er. Nethinden, og disse maa man derfor lade forblive i det Medium, hvori de allerede befinde sig; Tilsætning af Vædfker benyttes i saadamle Tilfælde kun fer at lære deres Virkninger paa Elementardelene at kjende, efterat man iforveien har iagttaget De- lenes normale Forhold. Vædsten, som man benytter, tilsættes i Almindelighed førend Præparationen med Kniv eller Naale. Meit er Gjenstanden meget zart, og frygter man for, at den mindre godt modstaaer Bredstens Indvirkning, er det bedre forst at bedække den med en tynd Glas- plade og derpaa at tage en Draabe af Vædsken paa en Kniv, holde den mod Randen af den tynde Glasplade og lade den indsuges ved Haarrorskraften. Denne Fremgangsuiaade benytter man ogsaa, naar Gjenstanden allerede befinder sig paa Objectbordet, og man ved at tilsætte mere af samme eller en anden Vcrdsie ønsker at iagt- tage den øjeblikkelige Virkning deraf. I samme Hensigt kan man ogsaa lægge en fin Bomuldotraad under det tynde Glas, bringe en Draabe af den nye Beedske paa Objectglasset og derpaa dyppe