Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

67 den frie Ende af Traaden deri, hvorpaa Vædfferl ved Hjælp af Traaden ledes hen til Gjenstanden. Man maa vogte sig for at tilsætte saa meget af Vædsten, at den flyder ovenpaa den paalagte Glasplade, hvilket lettest kan skee, uaar denne er meget tynd. Har man tilsat for meget, ligge Gjenstandene ikke roligt, og man kan da opsuge det Overflødige ved Hjælp af Trækpapir; det Samme kan man giøre, uaar man vil iagttage Kchstallers Fremskydm ved at concentrere Oplosningen. Begynder Vædsken at fordampe, trækker den stg undertiden hen over Synsfeltet i en krum Linie, der drager alle Smaadele forail sig; ofte efterlades paa Glasset en Mængde sig krydsende og uiibertibeit tem- melig regelmæssige Linier med skuffende Udseerlde af Forgreninger eller Traade. Vi have i det Foregaacnde allerede antydet Anvendelsen af tynde Glasplader. Man bedækker dernied den Gjenstand, der stal uildersøges dels for at opholde Fordampningen fra den og bevare dens Fugtighed, dels for at undgaae, at Dampene flaae sig paa Objectivet og formørke det, dels eildelig for at udøve et let Tr-yk, hvorved Elementardelcne solldres mere fra hverandre og komme til at ligge i eet Plan, idet de tillige fireres. Ved de fleste Under- søgelser bedækkes Gjenstanden med en tynd Glasplade; dog er det ingen absolut Nødvendighed, navnlig ikke ved svagere Forstørrelser; og dernæst gives der Gjenstande af saa stor Blødhed, at de ikke tante Paalægning af en Glasplade, medens man paa den anden Side ved en tykkere Glasplade kan opnaae, at den virker ved sin Tyngde til at comprimere Gjenstanden stærkere og saaledes er- statter Brugen af et særeget Compressorium. Om Brugen deraf have vi forhen tatet og ligeledes gjort opmærksom paa, at den paa- lagte Glasplade ikke maa være saa tyk, at Gjenstanden hindres i at komme i Objektivets Brændputtkt. Raar man uridersoger Mikroskoper af fvrskjellige Jnstrument- magere, vil man finde, at Nogles give et bedre Billede, uaar man