Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

76 blotte Vie synlige Gjenstande ved Sammenligning med et engang fastsat Maal af Fod, Sommer og Linier; ved mikroskopiste Stør- relser maa ogsaa Maalet blive mikroskopisk, og man har derfor ikke blot indrettet mikroskopiske Maalestokke, men desuden konstrueret særegne Apparater. Læren om mikroskopiske Størrelsers Maaling kal- des Mikrometrien og udføres ved for-skjellige Mikrometre. Den omfatter Maalingen af Gjenstanden og af Forstørrelsen; begge Dele ere nøie forenede saavel i Henseende til deres Udførelse som deres Anvendelse. I den ældre Tid blev Maalingen af mikroskopiske Gjenstande udfort ved Sammenligning med andre sinaa Gjen- stande, saaledes med Tykkelsen af et Haar eller Spindelvæv, rued Pollen Lycopodii eller af Lvcoperdon Bovista, med Sandkorn (Leeu- wenhoek), hvoraf hundrede gik paa en Tomme. Jurin anvendte Gjennemsnittet af smaa Stykker fin Sølvtraad, hvoraf et bestemt Antal Vindinger omkring en Naal udgjorde en Tomme. At denne Art at maale pan bar langtfra at give nøjagtige Resultater, er indlysende. Wollaston og Goring have construeret tvende Mikrometre, som dog klin tildels kumre anvendes ved det enkelte Mikroskop, og som bestaae as parallele Metaltraade eller Haar, bestilles bag Gjenstanden saaledes, at Gjenstandm under Maalingen syues at hvile paa dem, og dens Størrelse bestennues efter den forud fastsatte Længde og Afstand afTraa- dene eller Haarene. Disse Mikrometre ere imidlertid ikke gjcrngse ved det sammensatte Mikroskop. Det Samme er Tilfældet med Dollonds Nld- maaler, som ogsaa klrn benyttes ved det enkelte Mikrostop. Dette Mikrometer bestaaer af en i Midten gjennemskaaren Lindse, som vi- ser Gjenstanden enkelt, naar begge Halvdele ligge »øie mob hin- auden, nien derimod doppelt, saasnart de fjernes fra hinanden. Ved Hjoelp af en Scala eller en mikrometrisk Skrue maales den Afstand, hvori Lindsens Halvdele befinde sig, naar Gjeilstanden viser sig doppelt, og man lærer paa denne Maade dens Vrede at kjende.