Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

Ogsaa det saakaldte Spidsemikrometer benyttes ikke mere. De er opfundet af Martin (1740) og bestaaer af et Ocular, hvor to Naale ere anbragte diametralt modsatte hinanden. For at maale en Gjenstand strues Spidserne saa langt ud, at de berøre Ran- dene af Gjenstemdms Billede. Derpaa maales Afstanden imellem Spidserne enten ved Hjælp af et Glasmikrometer etter ved Hjælp af en sig paa Grebet af Naalene befindende mikrometrisk Sknie. Meget smaa Gjenstande kan man irnidlertid ikke maale paa denne Maadez større Nøiagtighed kan man erholde ved store eller mørke Gjenstande; det er'saaledes anvendt som Uldmaaler. De nu brugelige Mikrometre ere Skruemikrometret og Glas- mikrometret. Jdeen til Skruemikrometret (Tab. I. Fig. 12), som Fraun- hofer forst coilstruerede, er taget fra Spidsemikrometret. Det er i Grunden kun et bevægeligt Bord, saaledes soul vi forhen have be- strevet det. Det bestaaer af en Plade, der skrues fast paa Object- bordet; en anden Plade er indfalset i den og kan bevæges fra den ene Side til den anden ved en meget fin Skrue, af hvilken et vist Antal Gjænger gaae paa en Linie; vi ville f. Er. antage 10. Dreier man altsaa Skruen 10 Gange rundt, flytter den oberste Plade sig 1 Linie fra den ene Side til den anden; ved een Om- dreining følgelig ’/ioz". Haandgrebet, hvormed Skruen dreies, er paa sin Rand delt i 100 ligestore Dele; for hver Del Skruen dreies, bevæges den øverste Plade altsaa 7iooo'"j og da Haandgrebet støt- ter sig til en Nonius (en lille inddelt Plade, hvoraf 10 Dele ere lig 9 Dele af Haandgrebets Inddeling), kan man flytte Pladen Vioooo"' fta den ene Side til den anden. For at benytte Skruemikrometret maa man anvende et Ocu- lar, paa hvis Diaphragma en fin Traad af Silkeormspind er ud- spændt. Jstedetfor en Traad kan man ogsaa bruge et plairt Glas, hvorpaa man med en Diamant trækker en fin Linie; det lægges paa Diaphragma; men Linien sees ofte ikke tydeligt, især naar Belys- WWWWWWWWWW