Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog
Forfatter: Adolph Hannover
År: 1847
Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 115
UDK: 578
Med Træsnit og tvende tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
eller for at gjentage Maalingeil, vilde man ikke være viS Paa, at Skruen
havde taget tilbørligt fat; paa aldre Skruemikrometre kan man endog
undertiden mærke, at den overste Plade ikke firår bevæger sig, fa el-
snart man begynder at dreie. Schick og Plößl have sogt at hæve
„Todtengang" ved at anbringe en stærk Spiralfjeder, font trykker
den overste Plade tilbage, hvorved Skruen trykkes fast i Skrue-
moderen. Man har fremdeles ikke Sikkerhed for, at alle Skrue-
gjængerne overalt nøjagtigt have den samme Brede; Erfaringen be-
kræfter dette tildels, og man maa derfor prove sit Skruemikrometer
paa flere Steder ved Hjælp af et noiagtigt Glasmikrometer, forin-
den man bruger det. Dernæst kan Maalingen blive unøjagtig paa
Grund af Stativets eller Objectbordets Elasticitet, naar man tryk-
ker for haardt paa Skruen, saa at der steer en Sidebevcegelse, der
ikke tilhører Dreiningen af Skruen; især vil dette være Tilfældet,
naar Objectbordet ikke er meget solid. Endelig gjor Diffraktionen
det ofte vanskeligt at stille Objectet saaledes, at Billedet viser sig noi-
agtigt ved Siden af Traaden i Ocularet, saavel før som efter Maa-
lingen. Jo mindre Legemet er, af desto større Betydning er den
Feil, som opstaaer af en af de nævnte Aarsager, hvoraf, som man
vil see, det største Antal bliver at herlføre til Apparatets mechanisie
Ufuldkommenhed, og kun den sidstnævnte nemlig Diffractionen kan
henføres til Mikroskopets opliste Indretning. Vi ville nu faae at
see, at Glasmikrometret fortjener Fortrin Baabe formedelst den derved
opnaaede nøiagtigere Maaling og den bequemmere Anvendelse.
Glasmikrometret (Tab. I. Fig. 13) er en Glasplade,
hvorpaa et mikroskopisk Maal findes afsat. Almindeligvis deles en
Millimeter eller en Linie i 100 li g est ore Dele, som indridses i
Glasset ved Hjælp af en i en særegen Maskine befæstet Diamant;
dog gjøres Inddelingen ogsaa grovere eller finere. Stregerne ere
parallele, og hver femte og hver tiende Streg er længere end de
øvrige, for at man lettere kan tælle dem. Andre Glasmikrometre
ere delte i Quadrater; dog er denne Jnddelingsmaade i det hele