Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

Forfatter: Adolph Hannover

År: 1847

Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 115

UDK: 578

Med Træsnit og tvende tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 140 Forrige Næste
80 eller for at gjentage Maalingeil, vilde man ikke være viS Paa, at Skruen havde taget tilbørligt fat; paa aldre Skruemikrometre kan man endog undertiden mærke, at den overste Plade ikke firår bevæger sig, fa el- snart man begynder at dreie. Schick og Plößl have sogt at hæve „Todtengang" ved at anbringe en stærk Spiralfjeder, font trykker den overste Plade tilbage, hvorved Skruen trykkes fast i Skrue- moderen. Man har fremdeles ikke Sikkerhed for, at alle Skrue- gjængerne overalt nøjagtigt have den samme Brede; Erfaringen be- kræfter dette tildels, og man maa derfor prove sit Skruemikrometer paa flere Steder ved Hjælp af et noiagtigt Glasmikrometer, forin- den man bruger det. Dernæst kan Maalingen blive unøjagtig paa Grund af Stativets eller Objectbordets Elasticitet, naar man tryk- ker for haardt paa Skruen, saa at der steer en Sidebevcegelse, der ikke tilhører Dreiningen af Skruen; især vil dette være Tilfældet, naar Objectbordet ikke er meget solid. Endelig gjor Diffraktionen det ofte vanskeligt at stille Objectet saaledes, at Billedet viser sig noi- agtigt ved Siden af Traaden i Ocularet, saavel før som efter Maa- lingen. Jo mindre Legemet er, af desto større Betydning er den Feil, som opstaaer af en af de nævnte Aarsager, hvoraf, som man vil see, det største Antal bliver at herlføre til Apparatets mechanisie Ufuldkommenhed, og kun den sidstnævnte nemlig Diffractionen kan henføres til Mikroskopets opliste Indretning. Vi ville nu faae at see, at Glasmikrometret fortjener Fortrin Baabe formedelst den derved opnaaede nøiagtigere Maaling og den bequemmere Anvendelse. Glasmikrometret (Tab. I. Fig. 13) er en Glasplade, hvorpaa et mikroskopisk Maal findes afsat. Almindeligvis deles en Millimeter eller en Linie i 100 li g est ore Dele, som indridses i Glasset ved Hjælp af en i en særegen Maskine befæstet Diamant; dog gjøres Inddelingen ogsaa grovere eller finere. Stregerne ere parallele, og hver femte og hver tiende Streg er længere end de øvrige, for at man lettere kan tælle dem. Andre Glasmikrometre ere delte i Quadrater; dog er denne Jnddelingsmaade i det hele