Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

81 mindre god, fordi Glasset let springer i Vinklerne, hvor Stregerne krydse sig, og fordi de mange fine Liilier rindertiden fuiute forvirre; disse Glasmikrometre benyttes derfor i Almindelighed kun til Maa- ling af større Gjenstande. Den inddelte Glasplade har forskjellig Størrelse og kan indsattes i en Messingring eller en Messingplade for at være mindre udsat for at beskadiges. Da Stedet, hvor den fine Inddeling befinder sig paa Glasset, næsten er usynligt for det blotte Die, kan man mærke det ved at omgive det med en farvet Ring for lettere at kunne finde Jnddelingen under Mikroskopet. Glasmikrometret benyttes paa forfljellig Maade. Den sinlpleste Maade er at lægge Gjenstanden paa Mikrometret og derpaa at tælle, hvor mange Dele den indtager af Scalaen. Dog anvendes benite Methode i det hele ikke. Thi dels ligge Gjen- standen og Mikrometrets Jnddeliitg ikke altid i samme Plan og kunne ikke sees tydeligt, naar de ikke ere i samme Brændpunkt; dels kan man ikke altid iforveien lægge Gjeilstanden i den for Maa- lingen passende Stilling, saa at man ofte maa lade sig nøie med et Skjon, hvilket ogsaa bliver Tilfældet med Gjenstande, der ere mindre enb en Del af Scalaen. Da man desuden ikke altid ifor- veien kan vide, om det bliver nødvendigt at maale Gjenstanden, maa man bestandigt benytte Glasmikronletret som Objectglas og tilined altid sørge for, at Gjeilstanden kommer til at ligge netop paa Jnddelingen; men saavel paa Grund af Præparationen af Gjen- standen med spidse Naale som forinedelst den hyppige Aftørring af Glasset Vil Glasmikrometret snart gaae tilgruilde, idet Jnddelingen bliver utydelig. Uigjennemsigtige Gjenstande kan man aldeles ikke maale paa denne Maade, da de ffjule Jnddelingen. Denne Me- thode finder derfor i det høieste kun Anvendelse ved Maaling af større og gjennemsigtigere Gjenstande ved svag Forstørrelse. Paa en bedre'Maade anvendes Glasmikrometret ved at an- bringes i Ocularet. Det lægges paa Diaphragma med Jnddelingen vendt nedad imod Collectivlindsen, saa at den befinder sig i Ocu- c>