Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog
Forfatter: Adolph Hannover
År: 1847
Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 115
UDK: 578
Med Træsnit og tvende tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82
larlindsens Brændpunkt. Et andet Glasmikrometer, hvis Jnddeling
er bekjendt, lægges paa Objectbordet, og man iagttager nu, hvor-
meget en Del af det sidstnævnte Glasmikrometer, som forstørres ved
Ocular og Objectiv, udgjor i Sammenligiling meb det sig i Ocu-
laret befirldende og følgelig kun ved Ocularlindsen forstørrede Glas-
mikrometer. Man finder da et bestemt Forhold imellem begge Glas-
mikrometres Inddelinger, og Enhver maa derefter for hver af sine
Forstørrelser beregile sig en Tabel over Værdien af de enkelte Dele
af det Glasmikrometer, som findes i Ocularet. Men ogsaa ved
denne Methode opstaae let besværlige Beregniilger, og man har til-
lige den .Uleilighed, at man inaa lægge Glasmikrometret ind i Ocu-
laret, hvergang man vil anstille en Maaling, eller være i Besld-
delse af et særeget Ocular, hvori det er befæstet, og som man
derfor maa indsætte, naar det sial bruges. Det hændes fremdeles
oste ligesom ved foregaaende Methode, at man maa overlade Maa-
lingen af Gjenstandens Dele, som ikke netop svare til en enkelt
Del af Glasmiki ometret, til et Skjon; og ligesom det undertiden
er vanskeligt at saae Oie paa Jnddelingen, naar den er meget fin,
saaledes kan i andre Tilfælde den betydeligere Brede af Diamant-
stregerne være til Hinder i at maale Gjenstanden med den fornødne
Nøjagtighed, fordi man ikke kan afgjøre, om Billedets Rand netop
bækkes af Stregen eller ikke. Derimod har man den Fordel frem-
for foregaaende Methode, at Mikrometret ikke behøver at være saa
fint inddelt, og at Feil i dets Inddeling ere af mindre Betydning,
fordi hver enkelt Del har ringere Værdi, end naar den er forstør-
ret ved Ocular og Objectiv; man kan fremdeles maale uigjennem-
sigtige Gjenstande, fordi Inddelingen befinder sig foran Gjenstanden,
og man kan lettere passe Gjenstandens Billede ind under Stregerne,
fordi man kan dreie Ocularet om sin Are. Gjenstanden maa be-
finde sig i Synsfeltets Midte.
Bequemmest og lettest anvendes Glasmikrometret, «aar man
sammenligner dets Inddeling med en sædvanlig Maalestoks. Denne