Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

81 lettere at manic Gjenstanden, naar den er aftegnet større ved eri forøget Synsvidde. Imidlertid maa mart her ikke gaae for vidt, fordi Skarphedeli af Gjenstandens Coiltour let gaaer tabt ved en for stor Synsvidde. —• Man kan ogsaa afsætte Scalaen forud, og derpaa opsøge den Synsvidde, hvorved den falder sallullen med Glasmikrometrets Inddeling; dette kan man s. Er. gjore, naar limit ønsker at benytte famine Scala font en anden Iagttager. Uagtet som anfort Synsvidden her er ligegyldig, naar man kun aftegner Scalaen og Gjenstailden ved samme Synsvidde, er det dog bedre, at man anvender eti bestemt Synsvidde overalt, og vi have derfor allerede tidligere antaget en Synsvidde af 0,25"'. Man afsætter derfor engang for alle ved denne Synsvidde Sca- laer for hver enkelt af sit Mikrostops Foreninger af Ocular og Objectiv, og aftegner ligeledes altid Gjenstanden ved samme Syns- vidde. Man behøver da kun at udmaale Gjenstanden med Passe- ren, kan gjøre dette i alle mulige Retninger uden at komme i Forlegenhed ved Gjenstandens Stilling og har flet ingen Regning nødig, saaledes som ved de foregaaende Methoder, freinfor hvilke nærværende Methode fortjener ubetinget Fortrin. Den benyttes paa aldeles lignende Maade ved det simple Mikroskop, Sol- og Jlt- britttmikroskopet. At man ogsaa ved en af de nævnte Methoder, enten med et Glas- eller Skruenlikrometer under Objectivet eller ved at aftegne hele Synsfeltet, fan maale dettes Størrelse, er iud- lysmde. En Forsigtighedsregel iitaa absolut iagttages ved denne Frem- gangsmaade. Det er nemlig en aldeles naturlig Fordring, at man benytter et Glasmikrometer, som er inddelt meget noiagtigt, og denne Fordring maa ikke mindre opfyldes, naar man, som Vi ville see, anvender samme Fremgangsmaade med Aftegniilg af Mikro- nretret eller en anden bekjendt Størrelse, for at besteilmie Graden af Forstørrelsen. Da nemlig Glasmikrometret deles ved eit mikro-