Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

85 metrisk Skrue, om hvis Ufuldkommenheder vi forhen have talet, kan man med Ret gjore den Indvending imod dets Paalidelighed, at alle Skruens Feil overføres paa Glasset; og man finder i Sand- hed ogsaa, at ikke blot Glasmikrometre fra forMlige Instrument- magere ikke stemme overens indbyrdes, men at endog de enkelte Dele af et og samme Glasmikrometer ikke altid ere ligestore, naar man har afsat dem paa Papiret, hvilket er ben eneste srkkre Maude at controllere dem paa. Grunden hertil ligger dels i Arbeidets Ufuldkommenhed, dels ogsaa deri, at man ikke, selv naar man aftegner samme Del af Inddelingen, lægger den nøjagtigt paa samme Sted i Synsfeltet. Thi intetsteds bliver den sphceriffe Aberration saa let følelig, som naar man afsætter ett og samme Del af Mi- krometret ester det Billede, som snart sees paa Randen snart i Midten af Synsfeltet; ja Anvendelsen silart af det ene snart af det andet Die maa nødvendigvis være af Jndflydelse, naar Synsvidden ikke er ens paa begge Vine hos samme Individ. For at formindsie Indflydelsen af den spbcerifle Aberration kan man under Maalingen indskrænke Synsfeltet ved at indsætte i Ocularet et Diaphragma med meget snever Aabning; iscer er det anvendeligt ved Maalingen af Mikroskopets Forston-else, hvortil vi ret strar gaae over; ved Tegning og Mauling af større Gjenstande er denne Forsigtigheds- regel mindre nødvendig; dog stal man saa lidet soul muligt benytte Synsfeltets Peripherie, og dette gjcelder baade ved Iagttagelsen og ister ved Maalingen. For altsaa at sikkre sig imod hin Indvending maa man for bd første prøve sit Glasmikronleters Nøjagtighed ved at affatte hver enkelt Del (eller 5 Dele ad-Gangen) paa Papiret, men kun vælge det Billede, som netop befinder sig i Synsfeltets Midte, og kan derefter med en Passer undersøge deres Lighed indbyrdes; og dernæst rnaa man, naar man afbilder en Gjenstaud altid ved Siden af den sætte Scalaen, hvormed man har maalt den, og hvormed