Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

86 man ønsker, at ogsaa Andre stillte maale den; Angivelsen af For- størrelsen og Synsvidden er her ikke nødvendig **). *) For at oplyse Ovenstaaende ved et Erempel vil jeg anfore Folgende: Jeg benytter til mine Undersegelser et Mikroskop af Charles Chevalier i Paris, hvortil horer et Glasmikrometer, bestallende af en i hundrede Dele inddelt Millimeter. Da jeg skulde bestemme Forstenelsens Grad af en vis Com- bination af Ocular og Objektiv, maatte jeg ferst undcrsege Inddelingens Paalidelighed og fandt da ved en constant Synsvidde af 0,25 m folgende Værdier af hver femte Jnddeling eller af 0,05 m™, naar jeg neiagtigt hver- gang bragte dem i Synsfeltets Midte: 3 Jnddelinger å 18mm — 54mm Forstorrelsen altsaa 360 Gange. 1 n 173/4WM — 17;y4mm ff tt 355 tf 2 II tt 171/4 mm __ 34 y2mm tf ft 345 tf 7 If ff 17inm |19mni If tf 340 2 II li 16'Vimm — 33 '/<2mm ff tt 335 tf 2 II tt — 33mm II ft 330 tt 1 ff 11 16,/4tnm = 16!/4mm tf 325 tt 1 ti u 1ßmm == Ißmm ff tt 320 tf 1 tf — 15'/omm tf tf 310 20 Inddel. t= 1 mm != 339 y<2mm forsterret, eller med et rundt Tal, Mikroskopet forstorrede lmm 340mm, eller Forstør- relsen — 340 Gange. Heraf saaes, at Glasmikrometret ikke var neiag- tigt inddelt, og at det var nedvcndigt at maale Jnddelingerne. Da Sum- men af alle Dele var = 340, og da den Jnddeling, hvorved denne Stor- relse fremkom, fandtes flest Gange, antog jeg med Ret Forstorrelsen = 340 Gange og anvender ogsaa denne Forstorrelse og en derefter consirueret Scala, som findes astrykt Pag. 83, saa godt som til alle mine Underso- gelser. Uagtet Forskjellen imellem en Forsterrelse af 360 og 310 Gange, font ere Ertremcrne af de ved mit Glasmikrometer fundne Forsterrclser, vel ikke er meget betydelig, er det dog nødvendigt at erholde Forstorrelsen neiagtigt og engang for alle bestemt ved en constant Synsvidde. Vilde jeg have gjort samme Preye med stærkere Lindser, vilde Forskjellen natur- ligvis være bleven sterre. For ved samme Leilighed at beregne hin Combinations sphæriske Aberration, valgte jeg Inddelingen 15 V2 (som netop er den yderste Ind- deling paa den ene Ende af mit Glasmikrometer) og maalte, hvor stærk Forsterrelsen var, naar jeg lagde hin Del i Midten af Synsfeltet og ved sammes Rande, og fandt da Forsterrelsen i Synsfeltets Midte — 310 (endnu neiagtigere 307) og ved Randene — 315; den sidste Sterrelse er fremkommen af 12 Maalinger, idet jeg fire Gange dreicde Ocularet Vi Gang om sin Are, men lod Objectivet være urert, og hver Gang maalte paa 3 Steder af Synsfeltets Rande. Man seer heraf Vigtigheden af at