Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

87 Blandt særegne Mikrometre maae vi her foruden et Mikrometer as le Baillif anføre G on i o met ret, hvortil Ideen først blev given af Naspail. Det tjener til at maale Vinklerne af mikrofiopiffe Kry- staller og bestaaer af et Ocular, paa hvis Diaphragma i Brændpunktet beregne Forstorrelsen ester Billedet i Synsfeltets Midte; ved Aftegning af Gjenstandene er denne Forsigtighed mindre ncdvendig; dog stal man altid, især naar man arbeider med et mindre godt Instrument, saa meget som muligt benytte Synsfeltets Midte. Jeg troer neppe, at Nogen vil ansee hin Aberration af mit Mikrostop, som er sorfærdiget af en udmærket Kunstner, for betydelig. Den foranserte Beregning, hvorvcd jeg fandt hin Combinatrons Forstenelse — 339 '/cs, er Resultatet af, flere Maalinger, som jeg an- stillede den 2den November 1842 med mit hoire Die ved en Synsvidde af o,25 m; Maalingerncs Antal har jeg imidlertid ikke noteret. Det in- teresserede mig at faae positiv Vished for, om Synet paa dette Die uagtet en næsten daglig Brug af Mikroskopet i 4 - 5 Aar havde holdt sig ufor- andret eller ei. Hvis Diet nemlig var blevet kortsynet, og jeg som Felge deraf maatte forandre Objectives Asstand sra Glasmikromelret for at be- holde samme Synsvidde, maatte hin Combination give mig en ringere Forstenelse, eftersom for den Kortsynede en given Forsterrelse vil synes ringere. Jeg anstillede derfor (21de og 22de April 1847) fire Maalinger af samme Mikrometer med samme Die og under samme Synsvidde og fandt da som Middeltal (339, 338'/», 337'/<>, 337 /<;), at Forstorrelsen var = 338!/s. Forskjellen i Forstorrelsen er altsaa fun 1 '/s, eller mit hcire Oie er efter hin Tids Forled blevet 0,33 % mere kortsynet. Dette glædede mig ikke blot, men kan ogsaa tjene til Beroligelse for dem, som frygte for, at Brugen af Mikroskopet fordærver Diet. Ogsaa Ehrenberg i Berlin bar for 8 Aar siden meddelt mig, at hans Syn ikke havde forandret sig, uagtet neppe Nogen har brugt Mikroskopet saa meget som han. - Imod den anførte Prove kan man indvende, at Temperaturen ikke har været ncie den samme begge Gange, og at selgelig Glassets Udvidning ikke har været end Temperaturen i Værelset kan imidlertid neppe have været meget forskjcllig paa hine to Aarstider. For alligevel at undersegc det, ophedede : Objectbordet og Glasmikrometret til omtrent 40 — 50 CC og maalte Glasmikrometret ved denne Temperatur; Forstorrelsen beregnet paa samme Maade viste sig at være - 338>/2, altsaa paa meget lidet nær, lig den eeb værelsets sædvanlige Temperatur anstillede Beregning. Glassets Udvidningscoefficicnt er dcSudcn fra 0° til 100» efter Dulong cg Pent tun 0,00086133. Jeg maa dog lilfeie, at den sidste Maaling kun er anstillet een Gang.