Beretning Om Hærdeforsøg
Forfatter: E. Thaulow
År: 1915
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kbhvn.
Sider: 12
UDK: 621.78
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
af Olien forøges med voksende Temperatur, og at denne Virk-
ning er større end Formindskelsen i Fortætningsevne. Forsøgene
med Marvolie giver en paafaldende lang Afkølingstid og for Ma-
teriale med stort Kulstofindhold alligevel en ret stor Haardhed.
Skal man efter de opnaaede Forsøg forsøge at gruppere
Olierne efter Hærdeevne, vil Ordenen nærmest blive:
Glycerin — Rapsolie — Maskinolie — Oksetalg — Marvolie —
Tran — Petroleum for lavt Kulstofindhold og
Glycerin — Marvolie Maskinolie — Oksetalg — Rapsolie —
Petroleum og Tran for stort Kulstofindhold.
Kulstofindhold 1.0
TABEL XIII.
Hærdetemperatur 900°.
Forsøgsstykke Kontrolstykke
Vædske Begyndelses- temperatur Afkølingstid Haardhed Afkølingstid Haardhed
Rapsolie .... 4.0 135 Sek. 703.0 24 Sek. 861.0
)) 11.3 110 » 708.0 24 » 861.0
» 20.8 110 » 714.0 25 » 860.0
)> 42.3 93 » 720.0 25 » 860.0
Tran 15 9 110 » 670.0 24 » 861 0
Marvolie ... ca. 15.0 200 » 726.0 24 » 860.0
Oksetalg.... 51.0 136 » 712.0 24 » 863.5
Glycerin.... ca. 15.0 125 » 750.0 24 » 860.0
Maskinolie . 16.0 145 » 718.0 24 » 861.0
Petroleum . . 15.6 80 » 682.0 26 » 962.0
Baade Petroleum og endnu mere Maskinolien er dog farlige at
anvende til Hærdning, da der paa Overfladen danner sig brænd-
bare Dampe, der lejlighedsvistændes af det glødende Hærdeemne.
Foruden de egentlige Hærdeforsøg blev der foretaget enkelte
orienterende Forsøg for at skaffe et Indblik i Forholdene ved
Hærdning af noget større Prøvestykker. Tabel XIV giver saa-
ledes nogle Oplysninger med Hensyn til de opnaaede Haard-
heder af Prøvestykker med Tærningform og vejende 343 gr.
Man kan af Resultaterne slutte, at den opnaaede Haardhed
indenfor Forsøgsrammerne er upaavirkede af Hærdeemnets
Størrelse. Hærdningen blev foretaget ved Neddypning i Vand,
muligvis vilde Forholdene blive anderledes ved Brug af svagere
Hærdemidler. Der blev ligeledes foretaget enkelte Maalinger af
Haardhedens Afhængighed af Anløbningstemperaturen. Resul-
taterne, der er anført i Tabellerne XV og XVI, viser, at Anløb-
ningen navnlig af det haarde Materiale ikke medfører saa
store Formindskelser i Haardhed, som man efter ældre Erfa-