ForsideBøgerBeretning Om Hærdeforsøg

Beretning Om Hærdeforsøg

Forfatter: E. Thaulow

År: 1915

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kbhvn.

Sider: 12

UDK: 621.78

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 20 Forrige Næste
10 af Olien forøges med voksende Temperatur, og at denne Virk- ning er større end Formindskelsen i Fortætningsevne. Forsøgene med Marvolie giver en paafaldende lang Afkølingstid og for Ma- teriale med stort Kulstofindhold alligevel en ret stor Haardhed. Skal man efter de opnaaede Forsøg forsøge at gruppere Olierne efter Hærdeevne, vil Ordenen nærmest blive: Glycerin — Rapsolie — Maskinolie — Oksetalg — Marvolie — Tran — Petroleum for lavt Kulstofindhold og Glycerin — Marvolie Maskinolie — Oksetalg — Rapsolie — Petroleum og Tran for stort Kulstofindhold. Kulstofindhold 1.0 TABEL XIII. Hærdetemperatur 900°. Forsøgsstykke Kontrolstykke Vædske Begyndelses- temperatur Afkølingstid Haardhed Afkølingstid Haardhed Rapsolie .... 4.0 135 Sek. 703.0 24 Sek. 861.0 )) 11.3 110 » 708.0 24 » 861.0 » 20.8 110 » 714.0 25 » 860.0 )> 42.3 93 » 720.0 25 » 860.0 Tran 15 9 110 » 670.0 24 » 861 0 Marvolie ... ca. 15.0 200 » 726.0 24 » 860.0 Oksetalg.... 51.0 136 » 712.0 24 » 863.5 Glycerin.... ca. 15.0 125 » 750.0 24 » 860.0 Maskinolie . 16.0 145 » 718.0 24 » 861.0 Petroleum . . 15.6 80 » 682.0 26 » 962.0 Baade Petroleum og endnu mere Maskinolien er dog farlige at anvende til Hærdning, da der paa Overfladen danner sig brænd- bare Dampe, der lejlighedsvistændes af det glødende Hærdeemne. Foruden de egentlige Hærdeforsøg blev der foretaget enkelte orienterende Forsøg for at skaffe et Indblik i Forholdene ved Hærdning af noget større Prøvestykker. Tabel XIV giver saa- ledes nogle Oplysninger med Hensyn til de opnaaede Haard- heder af Prøvestykker med Tærningform og vejende 343 gr. Man kan af Resultaterne slutte, at den opnaaede Haardhed indenfor Forsøgsrammerne er upaavirkede af Hærdeemnets Størrelse. Hærdningen blev foretaget ved Neddypning i Vand, muligvis vilde Forholdene blive anderledes ved Brug af svagere Hærdemidler. Der blev ligeledes foretaget enkelte Maalinger af Haardhedens Afhængighed af Anløbningstemperaturen. Resul- taterne, der er anført i Tabellerne XV og XVI, viser, at Anløb- ningen navnlig af det haarde Materiale ikke medfører saa store Formindskelser i Haardhed, som man efter ældre Erfa-