Beretning Om Hærdeforsøg

11 ringer skulde vente. Muligvis skyldes dette dog det anvendte Materiale. For at opnaa en værkstedsmæssig Kontrolprøve blev der fremstillet Drejestaal af samme Materiale. Det viste sig da, at Haardheden af et blaaanløbet Drejestaal af dette Materiale endnu var saa stor, at den i Forbindelse med den formentlig opnaaede større Sejghed var tilstrækkelig til at give Staalet en betydelig større Levedygtighed ved Drejning i Staal med Kulstofindhold 0.20, 0.35 og 0.70 % end et gulanløbet Drejestaal af samme Materiale. Dette Forsøg virkede over- raskende og vilde tidligere maaske have været af stor Betyd- ning ved at forandre den gængse Opfattelse af den bedste Anløbningstemperatur af Drejestaal. Overraskelsen skyldes maaske, at man ud fra det praktiske Arbejde vilde slutte, at da Staal, der under Brug var blevet anløbet blaat ved at blive budt for stor Skærehastighed og Spaantværsnit, var blevet for blødt i Spidsen, maatte ogsaa Staal, der var blaaanløbet under Hærdning, ogsaa være for blødt under Brug Denne Slutning ér dc som det fremgaar af Forsøgene, forhastet. Grunden hertil måa søges i, at et Staal, der var blaaanløbet paa den skærende Flade, under Arbejdet sikkert har haft sr Spids overle bet PRØVER MED FORSØGSSTYKKER PAA 343 GR. I DESTILLERET VAND TABEL XI . Kulstofindh. 1.0. Hærdetemperatur900°.2 LiterVand. emp ■ Begyndelscsternperatur Temperaturstigning Afkølingstid Haardhed 2.7 23.3 53 Sek. 860.0 20.1 22.7 49 » 859.0 39.8 21.7 45 » 859.0 PRØVER MED ANLØBNINGSTEMPERATURER 200° OG 300°. TABEL XV. Kulstofindhold 0.5. Haardhed før Anløbningen ca. 860. Anløbningstemperatur Haardhed 200 858.0 220 855.0 240 850.0 260 840.0 280 834.0 300 810.0