Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

koks og jern anbringes over hinanden i vekslende lag, i en højde paa mm over tvierne anbringes koks, og over disse kommer vekslende lag af koks og jern. vi kan faa smeltet en jernmængde, der svarer til koksforbru- get, og dette regnes til £>00 kg-/m .h. sammenligner vi denne formel med det ovenover omtalte viser det sig, at det stemmer ud- mærket. vore danske ovne er gerne j i tværsnit, og til disse skal vi derfor anvende: pr. indfyring, (hver 6. min.) ^00 kg jern. UO kg cinders S kg CaO « 2 gange askemængden i cinders (10$) ^+00 m3 luft - 10 m3 pr. kg cindere. undertiden bliver luftmængden dog større, f.eks. hvis der har dannet sig kanaler i brændslet og luften af denne grund uhindret kan trænge op gennem ovnen. naar flydende slagge passerer forbi tvierne (kold luft) vil den afkøles og maaske størkne og herved tilstoppe tvierne, an- vender vi centrifugalblæsere,maa vi passe paa ikke at blive nar- ret, vi faar jo som tidligere omtalt større tryk, men tillige mindre luftmængde, derfor anvender vi som reglen rootblæsere til vore cupolovne. vi har omtalt at smeltezonen ligger i en højde af 600 mm over tvierne, men dette gælder kun med normalt forbrug af cinders el- ler rettere med normal cindersmængde. anvender vi mere cinders, faar vi smeltezonen til at ligge højere, og ved tilsætning af meget cinders kan vi endog faa smeltezonen til at ligge i en højde paa 2 m. vi faar paa denne maade en mindre forbrænding, men en større forvarmning af det smeltede jern. anvender vi for lidt cindere, vil forbrændingen foregaa i bunden af ovnen, hvor vi har iltende atmosfære, vi faar stor smeltning, men koldt jern, da dette ikke har nogen varm zone at passere gennem. skal vi smelte staalaffald sammen med det aim. støbejern, maa vi anvende lidt mere brændsel for at faa temp, noget højere, støbejernet smelter som sædvanlig, medene staalet først smelter, naar det naar ned til den varmeste zone. cupolovnene er fremstillet i rnange forskellige former, der varierer med tiden, der findes ovne, hvor tværsnittet under tvi- erne er større end det øvrige tværsnit, og der findes ovne,hvor tværsnittet er mindre under tvierne med den begrundelse,at luften vil faa større hastighed, der igen giver større luftmængde og højere temp. anbringelsen af tvierne er ogsaa forskellig for de forskel- lige ovntyper, men i dem alle har vi to sæt tvier, i nogle ovne er diese to sæt tvier anbragt i forskellig højde, og dette er gjort for at faa CO til at brænde til CO2 ved passage af de øverste tvier. vi anvender to eæt tvier for at undgaa forstoppelser,sættes det ene sæt fra, vil den størknede slagge igen smelte, da den kolde luft ikke mere passerer forbi. efter et fransk system “Pumac” har vi tvier hele vejen op af siden paa ovnen, og tvierne er ordnet efter en skruelinie, denne specielle anbringelse har sikkert ingen praktisk gyldighed, og vi anvender derfor i den senere tid kun tvierne i samme højde, flere steder i england og frankrig arbejder man dcg endnu efter Pumacs system. fig.S grundtype for cupolovnene. smelteevnen vil variere med diametren af ovnen, idet der vil være en uvirksom randsene, der ved smaa ovne er forholdsvis stor: emelteevnen = 10 A(D ? 0,l)2 .