Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-2- ved den stadige paafyring af friske kul faar vi dannet en stærkt generende røg, og denne vil vi gerne have bort paa saa nem en maade som muligt, i fig. er skitseret, hvorledes vi indretter os, naar vi kan faa aftræk til en aim. skorsten. fig.fig.5» 1 fig. 5 er skitseret, hvorledes vi indretter os, naar der er tale om store anlsg, hvor vi kan anvende et sugeanlæg. for at faa suget røgen bort,maa arealet af sugeaabningen være 2 gange saa stort som blæethullet i essen. 2 esserne anvender vi meget brændsel, og vi regner gerne 0,5 ~ 2,5 kg kul pr. kg. jern. det er ikke sikkert at smeden kan gøre arbejdet færdigt ved en varme, og arbejdets varighed angives derfor i antal varmer. nyttevirkningen er paa grund af det store tab til røgen over maade lille: fra 1 til 5 opvarmningstiderne er forholdsvis korte paa grund af den høje temp, vi regner opvarmningstiden til: tiden - 1/54000. F. (L - 100) hvor F er arealet af emnets overflade i mnr, og blæstaab- ningen L i mm2. denne formel gælder kun for firkantet materiale, er emnet fladjern (1:3) maa vi regne opvarmningstiden ca, 30$ længere. smedeovne. skal vi 'behandle eerier af emner anvender vi smedeovne (lukkede esser), hvori vi fyrer med koks, brændeelshøjden regnes til ca. 6 gange etykstørélsen. fig. 6 . smedeovn. 1 denne ovn findes ingen dør. vi anvender derimod vandkøle- de presenninger, eller undertiden murer vi et par sten ind i aabningen. fig. 7 . i fig. 7 er vist en mindre ovn paa drejelig fod. paa taget er der indrettet et brændselsmagasin, og selve taget bæres af fire søjler, mellem hvilke emnerne stikkes ind fra alle fire sider, i ovne af disse typer kan vi kun behandle smaa em- ner, og røgen maa trænge ud i lokalet. cupolovnen. oprindelig udstøbtes jernet direkte fra højovnen, og naar denne var under reparation,anvendte man undertiden et eller andet fyr overdækket med en kuppel, dette fyr udviklede sig efter- haanden til en ovn, og den anvendte kuppel har givet cupolovnen sit navn, blæstaabningerne kaldes tvier. forbrændingen i cupolovnen foregaar som vi kender det fra generatorerne,blot med den forskel, at vi her har draaber af flydende jern mellem brændslet, vi regner gerne med en temp, paa ca. loOO grader i cupolovnen, og af denne grund virker de flydende jerndraaber afkølende. vi sørger for at faa smeltezonen beliggende i en højde paa 5~£> gange stykstørrelsen, for at jerndraaberne herfra kan trænge ned gennem det varmere brændselslag og herved blive en del overhedet, temp, op gennem skakten er en del lavere end ved ge- neratorerne, og derfor har vi omtrent lige dele CO2 og CO i top- pen. temp, i ovnen vil etige med blæethastigheden og forbræn- dingen vil foregaa momentant, hvis der var luft nok dertil, vi anvender derfor lufthastigheder fra 3 til 3>5 ra/sek. for at faa forbrændingen til at foregaa med en nogenlunde stor hastighed. den koksmængde,vi anvender,maa svare til mængden af jern, og vi regner gerne med,, at vi skal anvende 10 kg koks for hver 100 kg jern.