Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

k TUnisk BMWrt ) ?2-^vS/ Afsnit 13, Ovnene. de førete ovne vi vil omtale er eaadanne, hvor emnet er i direkte berøring med brændslet, af disse ovne omtaler vi den aim. smedeesse, den lukkede esse (smedeovne) og cupolovnen. de temp.,vi kan opnaa i disse ovne, er rent kemisk set be- grænset til 600 grader, over disse temp, skulde der indtræde dissosiationsfænomener. imidlertid er dette ikke i overensstem- melse med praksis, da vi paa grund af kanaldannelser i brændslet udmærket kan opnaa 1600 grader i disse ovne, vi maa dog ikke tro, at vi undgaar cLissosiationsvirkningerne helt, og særlig hvis vi arbejder med stor brændselshøjde (cupolovnen). vilde vi anvende forvarmet,sekundær luft til disse ovne, vilde vi opnaa at faa dissosiationsfænomenerne til at optræde i de lavere brændselslag, og vi vilde af denne grund faa nedsat temp, i disse, ved cupolovnen vilde dette maaske ikke gøre sær- lig skade, men da vi kun arbejder ca. 6 timer i træk, vil vi ikke kunde naa at faa opvarmet luften i en recuporator, da denne først vilde blive rigtig varm, naar vi skulde til at sætte fra. anvender vi højt fyr, har vi en naturlig fopvarmning af luften, idet denne skal stryge op gennem brændselslaget inden den naar smeltezonen, og fra denne videre op gennem brændslet,hvor den forvarmer det materiale, der ikke endnu er smeltet. ovne af den omtalte art er nemme at betjene, og de er simple i deres indretning, men ikke lette at regulere, vi vil gerne have S fattigt brændsel og anvender derfor koks. aim, smedeesse. ved en eøee forstaar vi et fyr, hvor vi opvarmer emnet paa top- pen af det brændende brændsel. vi har omtalt at vi benytter koks som brændsel, det kan der- for synes mærkeligt,at vi anvender smedekul til vore esser, men sagen er den, at vi først forkokser kullene, naar vi anvender essen til opvarmning af vore emner. fig.l . essen bestaar af en flad hærd m/ en ildgryde i midten, vi skelner mellem esser med fast hærd og esser med løs eller blød hærd. til mange smaa emner anvendes esser med fast hærd, medens vi til store emner anvender esser med. løs hærd, i fig. 1 er skitse- ret en aim. smedeesse med fast hærd. kullene har tilbøjeligheder til at falde ned gennem blaestaabningen, og vi maa derfor sørge for at have tilstrække- ligt stort tryk paa blæsten, vi regner gerne 150 - 200 der giver en hastighed paa 15 - 20 m/sek. blæetaabningen er som reglen aflang og har en bredde paa 0 - 15 m og en længde paa JO - 60 mm. kender vi hastigheden, kan vi beregne den luftmængde, der strømmer gennem blæstaabnin- gen, og mængden bliver 0,09 - 0,12 paa grund, af utæt- heder regner vi dog gerne med den dobbelte luftmængde. fig. 2. undertiden kan luftmængden reguleres ved hjælp af en kileformet tunge, som vist i fig. 2. optænclingen af essen foretages med spaaner eller lignende, oven paa epaanerne lægges en del kul, der omhyggeligt forkoksee, og herefter tilsætter vi først det egentlige brændsel, ovenover emnet vil kullene have tilbøjeligheder til at brænde sammen,og det er netop, hvad vi ønsker, de skal gøre, da dette sammenbrændte lag har en lille varmeledningsevne, og derfor holder udmærket paa varmen, undertiden f remskynder vi s ammenlo Tændingen ved at stænke vand paa kullene. esse med løs hærd. fieTT--------------