Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

Forfatter: E. Thaulov

År: 1932

Sider: 12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 124 Forrige Næste
-5- anvender vi oupolovn med forhærd kan vi have møre smeltet jern staaend»e, end naar vi benytter ovn uden forhærd, forhærden maa ikke være for stor, da vi ikke kan opvarme denne, er den for ßtor, vil vort jern øtaa og blive koldt. man kunde tænke øig, at ovne med fothærd anvendes til støb- ning af store emner, men dette er forkert, vi anvender tvært imod, ovne med forhærd til støbning af smaa emner, da forhærden vir- kor som et blandingskammer. vi kan altaaa faa samme sammensæt- ning, og dette ør heldigt, naar vi skal støbe flere smaa eno em- ner. benyttede vi til smaa emnsr an ovn uden forhærd, vilde vi kunne risikere at faa noget varierende sammensætninger ved de forskellige aftapninger, ovne uden forhærd anvendes derfor i særdeleshed til fremstilling af støbe)ern til store emnet, da det ikke gør aaa meget, om vi skulde faa lidt varierende sammensæt- ning paa forskellige ©teder i emnet. gennemgangs tiden for ovnen d.v.s. den tid det tager for luf- ten at trænge gennem ovnen, er aaa at sigo den samme, selvom vi en É>ang smelter tyndt gods og en anden gang smelter tykt godø. tviernes areal skal være ca. 1/b til 1/6 gang© ovnene areal (for danske ovne ca. 0,1 m3), dette giver en lufthastighed paa aa. 8 til 10 m/sek. i ældre ovne anvendte man tvier af en lidt varierende stør- relse, nogle mente at tvierne skulde være større for at faa en øtor luftmængde, og andre mente at tvierne tvært imod skulde wre mindre fo? at man kunde faa en atørre lufthastighed, men hastigheden vil ikke blive større af denne grund, da modstanden mellem koksøtykkerne er rr.eget stor, skulde vi have atørre hastig- hed end de omtalte 8 til 10 m/aek. vilde vi skulle anvende an blæser med meget stot HK. i almindelighed er HK for vore blæsere ca. 10 til 12 HK. tviernes form har ligeledes varieret med tiden, men man er blevet ataaende ved en flad aflang form, da denne ogaaa har vist sig at være fordelagtig, naar vi vil undgaa forstoppelser , der sætter sig ganske vist hurtigt en del størknet slagge paa tvie- randen, men slaggen faernes let af den gennemstrammende luft, da hastigheden som bekendt vil stige. fig.9 axnrk. normal tvis. de Ildfaste sten, vi anvender, er silioaaten (øure), vi an* vender tilslag af CaO (basisk), men slaggen er alligevel ret stærk sur (SiO?j). murtykkelaen er ca. ISO - 250 mm» svarende til ovnarealst. udenom indmuringen er der et rum rned eand, der fol det føre tø virker isolerende, og for det andet synker efter (tætnet even- tuelle utætheder), jernkappens tykkelse er ca. 10 til 13 mm ligeledes rettende sig efter ovnens størrelse. naar vi skal sætte ovnen fra slaaø klappen fra, og den egentlige ovnbund falder ud. for at slukke gløderne sprøjtes der vand paa. vi maa ikke have vandbeholder under ovnen, da den hurtige afkøling let kan give anledning til eksplosioner. Inden vi skal til at benytte ovnen igen maa vi igen anbring© et nyt Dundla^, der er ca. 150 mm tykt og beotaar af gammelt formaand., der er overstrøget med en lervælling, bundlaget an- bringes gennem en sideaabning for neden 1 ovnen, naar ovnen an- vendes brænder bundlaget sammen til en fast masse, men denne et alligevel Ikke stærkere, end at den gaar 1 stykker, naar klappen slaa.8 fra. øideaabningen tilmurea for hver gang, ovnen repareres ligeledes fot hver gang den har været benyt- tet, ilet slagge, der sidder paa tvierne, hakkøs af og eventuelle tevner udfyldes, slagge i store klatter fjernes, medens slagge, der sidder som et tyndt glaoseret lag, bibeholdes, da dette alag- gelang virket beskyttende paa murværket. da ovnene skal kunne repareres indvendig, maa diametren ikke