Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-6- være mindre end ca. 450 mm. undtagelsesvis er ovnene dog min- dre, men de kan da skilles ad i bælter. det stærkest udsatte ovnstykke or fra tvierne og 600 - 800 mm opad, og man er derfor tilbøjelig til at lave et bælte paa dette sted, da vi saa nemt kan udveksle stenene, der er de mest ildfaste, vi overhovedet kan faa. de øverste øten, der er størkt udsatte for stød fra nedstyrtende emner, er frem- stillet støbejérn (ca. 1 m ned). i ældre tid anvendte man haandfyring, men i den senere tid er man m^re og mere gsiaet over til mekaniak fyring, dog anven- des endnu mange steder haandfyring, da man da bedre kan føre kontrol med ovngangen (dannelse af broer). flamme- og rgfikammerpyne, disse ovne er karakteriseret ved at fyret er anbragt et andøt ated end i nærheden af emnet, vi skelner mellom varme- ovn© (flammoovne) og varmekapperovns (røgluft). til fyr anvendes næstun altid halvgasfyr, eller vi anven- der slet og ret brændere til gaø eller flydende brændsel. naar vi anvender stykformigt brændsel er den tamp, vi kan opnaa, afhængig af fyrets art. akal vi have høj temp, maa vi anvende ator riøtebelabtning, og skal vi have lav temp» maa vi anvende lille ristebelaetning. (lavt fyr). dimensionering af ovnene. dimensioneringen kan foretages paa flere forskellige maader. en maade gaar ud paa at bestemme varmekamrete rumfang, o& naar dette er bestemt, Kan vi regne at skulle anvende: 20000 kgeal/m3/h for hærde©vne (til C staal) 40000 kgcal/m3/h for glødeovne 80000 kgcal/m3/h for smedeovne 120000 kgoal/m3/h for smelteovne. undertiden dimensioneres efter hærdbølastningen,hvorved der forstaaa varmeforbrug pr. ms/h. cg vi kan regne at skulle anvende: 130000 kgcal/m^/h 200000 kgcal/m§/h 300000 kgcal/tn^/h 600000 kgaal/in2/h for for for for hærdleovne glødeovne smedeovne smelteovne. fig>*10 varmeudvikling i ovnene. flammen med indhold af gasarter stryger ind i ovnen, og akal til at begynde med opvarme denne, derfor er varmeudvik- lingen negativ (kurve 1), efterhaanden aom vi kommer længere ind i ovnen vil varmeudviklingen stige, og hvis ovnen vat fuldstændig varmøløolerende, vilde varmeudviklingen atige efter kurv© 1, men da den ikke er det, regner vi, at varme- udviklingen stiger efter kurve 2. af kurven aes, at det ikke er fordelagtigt at gøre ovnen for lang, da den eidste del af kurven ingen betydning har før os, den første del af kurven har heller ikke nogen praktisk betydning, og vi lader derfor den første del af forbrændin- gen foregaa i et særligt flammerum, og fører først flammen ind i aelve ovnrummet, naar flammen har den tilstrækkelige temp. den naturlige ovnlæn&de er skitseret paa fi&. indenfor det med. rødt skraverede. anvendei vi forvarmet luft vil varmeudviklingen følge kur- ve 3, og vi kan derfor gøre ovnen noget længere. røgkafliire rovn ene er beliggende indenfor det med blaat skraverede areal. hvis vi ønsker at bygge en flamme- og en tøgkammetova, der kan give samme varmeudvikling, maa varm e kamme ro vn en være en del større end flammeovnen. i flammen findøø nemlig øn del glÆdervle partikler, der udatraaler en del varme, der et