Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-7- øtor i forhold, til den varme, som røgen udstraaler, og i varme- kaainierovnen kommer varme© ver før s len ikke direkte, men fra de af røgluften opvarmede vægge, der altsaa maa have en højere temp, end den, vi ønsker, at vort emne skal opvarmes til. i flammeovnen overføres varmen som nævnt ved straaling, og vi kan derfor regne varmetabet prop, med temp, differencen, medens vi i røgkammerovnene først faar varmen overført til væggene ved konvektion, og herefter ved straaling fra væggene til emnet, og da konvektionskoefficienten ikke er aaa stor som øtraalingskoefficienten, maa vi regne varmetabet til 2 gange temp, differencen. naar vi ikke tager det saa høj tideligt mod lidt mere eller mindre iltning af emnet, anvender vi flammeovne, medens vi an- vender varmekammerovne, naar vi ikke ønsker iltning af materia- let . flammeovn, der anvendes til smeltning af messing, bronze ellei stxJbejern, hvor vi ikke ønsker at faa forøget C indhol- det. fig. 11 . levetiden for ovne af typen i fig.11 er ca. 150 - 200 fyr. ovnbredden ca. 1 - 1,2 m. skal vi have udviklet 600000 kg/oal/md/h i ovnen, skal vi anvende 80 kg. kui pr. m3/h. herefter dimensioneres ovnens hærd, undertiden siges blot, at kulforbruget ar lig med 4 gange har- dens areal. røgen gaar bort med en tamp, paa ca. 1500 grader,d.v.s. at vi har en virkningsgrad paa ca. 11$. det liggør derfor nær at anvende røgen til at forvarme luften med, og derfor bygges un- der tiden en recuperator under ovnens hærd. ovne af den omtalte type kaldes undertiden for tilbageetraa- llngsovne, da en del af varmen overføred til emnet vad straaling fra ovnvæggen©, der som bekendt modtager varman ved. konvektion, og vi har derfor et varmetab paa 2 gange temp.diff. for at und- gaa dette tab har man stræbt at faa berøring mellem de varme ovn- vægge og selve materialet, og dette har man opnaaet ved at an- vende de saakaldte roterovne. f tg. 12, roterende (baskulerende) cylindrisk ovn. den omtalte ovn drejer ikke helt rundt, og vi indfyrer der- for for oven i ovnen, og tapper fra siden af ovnen, som vist i nederste fig. til højre. foret bestaar af stærkt Si-holdig stampemaase. 2 en elm. flammeovn er brændselsforbruget 3 til 4 gang© saa stort som i cupolovne. 1 en roterovn er brændselsforbruget ca. 1,5 gange saa stoft som i en cup. ovn. fig. 13 martinovn, som den anvendse til omsmeltning. den viste ovn kan have et indhold, paa 10 til 15 tons, me- dens de til staalfremetilling benyttedø kan have et indhold, paa 30 til 40 tons. røgkaznmerovne. i en røgkaminerovn ser vi aaa at sige aldrig flammen, men hvis vi arbejder meget haardt, kan vi godt tvinge flammen gennem ovnen. under 1000 grader faar vi ikke stikflammer gennem ovnen,me- dens vi ved 1200 - 1400 grader faar smaa stikflammer, det frem- kommet ved forbrænding af CO til COg. varmerummet i røgkam erovnene er i sammen ligning med varme- rununet i flammeovnene ret store.