Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-13- legerer vi øelv materialer maa vi paase ikke at indføre urenhe- heder, da disse, aom vi har set, kan medføre skørheder, vi legerer derfor aldrig med. Bi, og sørger for at faa fjernet gajale smelte- propper, hvis de skulde vare imellem vort materiale. sej^hedens afhængighed af tiden. aejghaden o& styrken er afhængig af langsom kraftpaavirkning, som vi faar i en prøvemaskine. aej^heden styrken faas og maales ved. forlængelsen af et til ma- skinen svarende stykke af vort materiale, disse prøver giver oa tal for atyrkan, men diase tal gælder kun for en enkelt paavirkning,men undertiden er vore materialer udsat for mange hurtige paavirkninger efter hinanden, f.eks. paavirkninger ved tandhjul, den styrke, som prøvemaskinen giver os, er altaaa ikke altid, rigtig, vi maa tale om: 1. udevin^aatyrke (prøvemaskinen) 2. svingning, a s tyrke (eftarføl&ende træk- trykpaavirk- ninger). hvid vi indkerver en prøvestang bilvor sajgheden minäre, alt öf- ter do forskellige materialer, har vi en ridae f.eks. i en kobber- traacL, vil den let knække (liden sejghed). haardhed. i forhold til andra legemer. 3. direkte haardhed er et legemes modstandsdygtighed, naar vi forsøder at trykke et andet legeme ind i det. (brinell haardhed). 4. ridsehaardhed. her spiller sejgheden en afgørende rolle, vi kan maaske godt file i et materiale, men ikke dreje i det. (eka. Mn ataal, sejgheden er for stor.) slidbeatandighedan falder aammen med haard.hed.en, dog apiller platheden ind. (pand, em stall er (hvicLtmotaller)). lej ametallet (bly-antimon) her er slidfas thed. en betinget af de haardo antimonkorn, beliggende i den blødere eutektiske legering (13$). lejawetallet (tin-antimon) her er dat legeringen SbSn, der er let haards element, og let er beliggende i dat bløde Sn, dar tillige er megst glat, og deifcr udmærket eg>not til pandemetaller, men det er me&et dyrt. materialarr.es formüestandighed. dette; er en meget vigtig brugsegenskab, le^eringen AlZn er lidet formbeständig, den trækker sig rceget aam- men, naar den afkøles,og forandrer derved sin form. alle støbte matarialer forandrer deres form efter støbningen, ved disse formforandringer opstaar der spændinger i materialet, og cLiaa© maa vi se at faa fjernet, og dette kan gørea ved at side ma- terialerne. støber vi erf drejebænkøvange, vil den efter afkølingen have faaet en form forandring, dsn er blevet kroget opad, paa midten, vi laver derfor forman kroget nedad., saa vanden ved spændingsudlié,- nin^en ved. ældningen kan blive ret igen, oearbejder vi et attföt em- ne ved at fjerne et skruplag, fjerner vi herved at lag, der inde- holder spændinger, og der er nu ikke ligevægt i materialet længere, vi faar derfor en formforandring, og for at denne kan foregaa, løa- apænder vi emnet, lader det henligge en stund, inden vi sletter det. ep&ndinger kan tildels fjernes vad stød,. hvia vi støber to ens prøveatænger og trækker dam over i prøvemaaki- nen, efter først at have døn ene et stykke tid i ©n rasletromle, vil denne viae sig at have den atørste styrke, spændingerne er ud- lignet ved alagene i rasletromlen. materialernes farve. det eneste metal, der giver nævneværdig farve i legeringer, er Cu. Cu kan lederes med da fleste andre metaller. tilsætter vi et hvidligt metal (Zn, Ni eller Al) f.eka. Zn faar vi messing, setter vi mera cg mere Zn til, bliver materialet lysere indtil 40$> indhold, af Zn, herefter bliver materialet igen mørkere,