Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-13- men samtidig mere og mere graalig, indtil vi faar ren Zn farve, metallernes affarvningøevne over for Cu er meget forskellig,hur- tigst virker Ni. 3. teknologiske egenskaber. støbelighed, smedelighed og hardelighed. et materiale er lettere at støbe des lotters det er at smelte, vi forhindr© indblanding af urenheder for at opnaa god tæthed, minimum af kornatørrelee giver &ode behandlingsmuligheder. naar vi skal støbe, maa vi sørge for at overhede dat smeltede materiale i smelteovnen ca. 300 grader, da der gaar en hel del varme tabt vod de forskellige processer inden vi kan atøbe. viskositeten af det smeltede materiale vokser med trykket,dette har ator betydning, hvis det er on indviklet form vi skal støbe i, Ofe for at faa materialet til at løbe ud i de mindste porer i formen, støber vi sommetider under 3t tryk paa ca. 30 Atmosfærer, under almindelige forhold., hvor vi ikke kan forandre trykket, er en aim. overhedning tilstrækkelig, som ved støbning af aim. støbe- jern o& støbeataal. ved støbningen opstaaed^ avind, generer i høj ^rad vor å støbning, (danner som før omtalt utætheder i materialet) skal • vi f.sks. støbe hule genstande (emner med kerne), skal vi være i særlig, varsomme, da svindet i dette tilfælde let bliver temmelig a tort, vi søger altid at holde svindet paa ca, 1$, og for at op- naa dette, anvender vi do saakaldte fødetappe eller dødhoveder. ved støbningen tiistræder vi dssuden at faa saa lille korn- atøriwlae som muligt, for at opnaa lette tilsætter vi somme- tider andre metaller til le0urinderne. til atøbejern tilsættes saalvdas Ni (cylinderforinger). en anden maade at opnaa minimum af kornstørrolsé paa, er at støbs ved saa lav temp, som muligt (saa lille overhedning aom overhovedet muligt for at undgaa coallessens). v i faar det finasto støbegods ved at anvende de aaakaldte ægte forme (forme af metal) der er stærkt varm ©afledende. naar vi ved tilsætning af et eller andet legeringselement til- atræbar minimum af kornstørrelae, sker dette ved at le^aringa- elementet størkner først paa sn saadan maade, at det inddeler støbegodset i amaa cellar, der tvinger kornane til at blive smaa. disse celler kan vi, ved mikroskopiske undersøgelser af plane anit i materialet, lat paavise, (vanadiumstaal). smele lighed. hermed menee tilbøjelighad til at kunne bringes i form ved tryk alene. i for at et materiale akal vårs smedeligt skal det under udøvende x tryk olive plastisk, hvis materialet tillige er svejseligt, er dat et held. alle stoffer er mere eller mindre plastiske, men de skal va.ee möget plastiske for at vårs emedslige. 8medelighadarækken: Pb, 2n, Cu, measing, blødt Fo stsual. ømedöligheden vokser atærkt med tamp, (ae aia^ranirnet om sejghedena afhængighed af temp.) ved smedningen opataar der stadig varme, og denne hjælper til at holde materialet varmt, og dermed mera plastisk. i ankelte tilfælde vil vi ikké ømecLe varmt, ameder derfor i kold tilstand, udvander saa bagefter, danne udvarmning, maa imidlertid, for^ta^es ind-n emnot har faaet sin endelige form, vi maa derfor smede, uivarme atter smede, indtil materialet har den form, som vi ønsker. svej selighed. svejseligheden stiger med. trykket, saaledes vil measingpulver i hydraulisk presse svejse sig aelv. vi benytter os imidlertid ikke af dette, men opvarmer i stedet for. jarn er meget svejseligt. aluminium er o&saa svejseligt, men kun ved enkelte temp.