Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

2. afsnit. j e r n. jern fremstilles i højovne, ved reduktion af jernmalme med cinders, vi faar paa denne maade fremstillet et ret urent pro- dukt, raajern med 6$ 0. raajernet benyttes ikke direkte, men Ford har forsøgt det, men opgav det igen, da man paa grund af det store C indhold fik et meget utæt materiale. langt det meste raajern bliver ikke benyttet til støbejern, men til fremstilling af staal (ca. 90$ (jernbaneskinner, broer o.s.v.)) for at faa fremstillet staal med ca. 1,5$ G, skal vi altøaa fjerne 0, men det kan være at vi samtidig skal fjerne P og Si, materialet maa derfor underkastes en rafinering, hvorved disse stoffer fjernes, dette foregaar i de eaakaldte convertere (ovne, hvorigennem der blæses luft), hvor en del C, P og Si "brænder bort, en stor del af det etaal,vi benytter,er dog omsmeltet gam- melt materiale, og denne omsmeltning foregaar i de saakaldte flammeovne (martinovne). vi kan godt fremstille rent Fe, ad elektrolytisk vej (arm- co), dog benyttes det sjældent, det paa de andre maader frem- stillede jern er altid ret urent. jern indeholder almindeligvis: 0, Si, Mn, S, P og mindre mængder af N og 0. vi kalder i almindelighed ikke 0 for en urenhed i jernet, men et følgestof, da variationen af 0 indholdet variere jer- nets egenskaber, meget blødt jern er ikke hærdeligt, men al- lerede med et indhold paa 0,5$ 0 er jernet hærdeligt, og sam- tidig er styrken steget ca. 50$. ingen af de andre stoffer har tilnærmelsesvis de samme egen- skaber som C, men de har dog ogsaa deres betydn. selv om denne i de fleste tilfælde er indirekte, de har ikke indflydelse paa eelve jernet, men paa C og derigennem paa Fe. (specialstaalsor- terne). rene 0 - Fe legeringer. vi har tidligere omtalt, at jern var en legering af Fe og Fe^O, men det er dog ikke helt korrekt, naar indholdet af 0 sti-* ger. vi 'har foruden Fe og Fe^O ogsaa rent C som grafit, vi har Ogsaa. tidligere omtalt, at FejO beholdt sin sammensætn. under af- køling, men heller ikke dette er korrekt, idet Fe^C vec^ 115^ gra- der begynder at spalte sig i og 0 indenfor omraadet 1,7 6,67$ 0 og fra H52 til 720 grader og endog en smule under 720 grader, spaltningen begynder ret kraftigt og ender som en støv- regn i materialet, som følge af disse forhold, maa vi ændre vort diagram en lille smule, dette lidt ændrede diagram er det, der benyttes i praksis, blot ved det mindste indhold, af fremmede stoffer. de lodrette linier gennem 1,7 og 4,3% 0 kaldes hoved- linier i diagrammet, hovedlinien gennem 1,7 deler diagrammet i to dele, til venstre for linien har vi staal og til højre stø- bejern.