Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

perlittene struktur er imidlertid ikke const, efter udglød- ning trækker lamellerne sig sammen til smaa kugler, og vi faar et udseende som fig. 4-. figA 4. austenit er Fe-zG opløst i jern, og findes med. 0 indtil 1,7$, dog finde» der ogsaa en del i omraadet (A,E,S,K,C,E). i omraadet (A,E,S,G) har vi temmelig rent austenit, med en smule martensit imellem. 5. martensit er ikke nogen selvstændig form, men en mellemform mellem Og jern, martensit har haardhed. lige efter Fe-zC.mar- teneitstruktur kan vi faa frem ved at opvarme til ca. S50 grader, og afkøle hurtigt, vi faar paa denne maade en kløvstruktur fig.5* opvarmer vi til 720 grader bliver strukturen saa fin, at vi ikke kan se den. vi "benævner da martensitten, harden!t. kun stabil ved 72c grader, afkøler vi saaled.ee langsomt til 0 grader, vil martensitten gaa over til jern, opvarmer vi herefter igen, faar vi troostit. 6. troostit er omtrent jern, men endnu ha^s lidt kløvstruktur fig.6. 7. osmond.it og S. sorbit, er tilstandsformer endnu nærmere jern. 9. lecLeburit. er et eutektikum bestaaende af Fe^C og austenit marTensiTxen er o« ferrit. / perlit. austenit.// (masse) ’ rx* ledeburit. (korn) 10. grafit, afkøler vi hurtigt, faar vi udskillelse af grafit, naar vi paesere linien (0,D) (vi afkøler langs linien b) grafitten har her form som fig.2 .(grafit fig.g langs O linierne) afkøler vi stadig langs linien b begynder grafitudskillelsen,igen ved passage af linien (E,F) og vedbliver som tidligere omtalt helt ned under 720 grader. slutproduktet efter afkølingen langs b bliver hvidt raajern. den grafit, der dannes ved spaltningen af Fe^O, er lagdelt og lejret i ferrit, sow fig.9 viser. i1- temperkul. vi kan faa grafitten 1 fig, 9 / / 'V /* endnu en modifikation, som fig.10 vi- s' • ser. denne form faas ved opvarmning af hvidt raajern til $00 grader (støv- fig.10 regnsomraadet) grafitten begynder da *7 at sarale sig i smaa runde elementer, noduller, der kun er meget finbladet grafit; dette kalder vi temperkul.