Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

følgestoffernes indvirkning. 1 . ilt. i jern vil vi altid finde ilt baade som 0 og FeO. opvarmer vi et stykke jern, og begynder at bearbejde det f.eks. ved smed- ning, vil den opløste ilt gaa i forbindelse med jernet (for- brænding), og herved udvikles der varme, der hjælper med til at holde jernet varmt. støbejernets letsmeltelige legering smelter ved 115^, og den eventuelle FeO først ved 1250 grader, vi vil derfor ved hjælp af afiltningsmidler forsøge at fjerne ilten, det vil vi iøvrigt i de fleste tilfælde, da ilterne gerne lejre sig i korngrænserne, og derved gør materialet skørt. i jern med. stort indhold, af C vil ilten modvirke gr af it ud- skillelsen, idet 0 danner hinder omkring grafitkornene og her- ved hindre smitten i at brede sig. ilten kan under visse omstændigheder danne CO, og dette er i høj grad, til skade for materialet, da CO ved udtrængelsen af jernet danner blære i materialet. henstaar smeltet Fe i luften vil 0 danne FeO paa overfla- den mellem kornene, dette FeO dannes ogsaa, naar jern henligger i kold tilstand, og er dette først dannet, er materialet skørt haade i varm og kold tilstand. FeO i fast tiletand iltes efterhaanden til ruet 2Fe207,H20. ved opvarmning af jern, dannes glø de skalle r z’ hvis vi har jern ved høj temp, udsat for 0 i længere tid, kaster 0 sig ihærdigt over materialet, først over FejC, og se- nere over Fe, og herved dannes nogle blanke hinder ai FeO om Fe kornene. nw lader vi materialet størkne efter denne behandling faar vi skørt materiale (forbrændt jern). begyndende rust er vand, sug ende, og derfor holder processen sig selv i gang, vi kan dog godt stoppe processen, idet vi ved opvarmning omdanner rusten til Fe 0g> FeaOj, der er rustbeskyt- tende . 2 . svovl. svovlet i jernet stammer fra malmene, og først og fremmest fra de i højovnen benyttede cinders. C har indvirkning paa den op- tagne. 9 mængde, idet jernet optager mindre S des mere C det in- deholder. vi kan faa jern med. lidt S ved at fremstille jernet ved eaa lav temp, som muligt, (koldblæst jern), som f.eks. dan- nes af raajern i en bessemerpære. raajernet fra højovnen indeholder meget 0 og derfor pro- centvis mindre S. a im, støbejern indeholder i flydende tilstand ca. d/o 3, men ved afkøling udskilles en del som FeQ, saa vi i størknet tilstand regner med et S indhold, paa ca. 0,25%. rødskørhed. (smedejern) FeS smelter ved 1200 grader, og danner sammen med Fe og Fe-jQ et eutektikum, der smelter ved 9^0 grader, ved. bearbejdning ud.sejre denne legering og lejre sig i korngrænserne, dette gør at jernet bliver rødskørt. 4 smedejern vil vi derfor ikke have et S indhold, større end. 0,05%. . hvis vi i et stykke jern har for meget S, og det skal be- arbejdes, kan vi imidlertid komme over vanskelighederne, ved først at opvarme til 1200 grader; den omtalte legering sme ter da, og slutter sig sammen i smaabunker. vi kan herefter godt smede paa jernet ved. ca. 1000 grader. 5 etaalstøbegods ønsker vi ikke mere end 0,06/ø □ ♦ t il trods for de omtalte forhold ønsker vi undertiden 0ern med et nogenlunde stort indhold af S, idet legeringen Fe,FeS, Fe-zG er plastisk, og materialet lader sig derfor bearbejde i kold tilstand, (blanke, tynde plader.) . 7 hindre ligesom 0 udskillelsen af grafit 1 støbejernet - 3Fe + C), idet der dannes nogle hinder, der hindre smitten i at brede sig. . ... e om hovedregel har vi, at S kun maa findes 1 jern,der ikke akal bearbejdes. . N b. 90$ af det, der gaar i brokkassen 1 støberiet, Kan vi takke S for.