Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

3. phosfor. hovedmængden stammer fra malmene, men ogsaa lidt fra brændslet, P findes i jernet dels i opløsning dels som FexP (17, P) Fe^P er i haardhed meget nær Fe^O, og smelter Ved II50 grader. ferrophosfor er en forbindelse af Fe og P med 2^ P, det benyttes som tilsætningsmiddel til støbejern, da det giver let- flydende materiale. p’s opløselighed er i flydende tilstand ubegrænset, medens jern i fast form kun kan indeholde 1,7% P. naar der som sædvanlig er 0 til stede i jernet,faar vi lidt ændrede forhold, idet P atomet kan erstatte C atomet efter lign. 3.3 = o + 12/31 J>. hvis vi opvarmer jern, der indeholder P, vil et eutektikum bestaaende af (Fe, Fe^P, Fe?0) smelte ved 95Ö grader, idet dette ved afkøling størkner igen vil skubbe Fe^P ud af legeringen, og vi faar et eutektikum bestaaende af (Fe,Fe:zO og grafit), dette minder saa stærkt om ledeburit, at det er meget vanskeligt at kende forskel paa disse to stoffer, afkø- ler vi stadig, vil forholdene ændre sig, idet P atomet er stør- re^end C atomet, og derfor kan p atomet ikke vandre, men for- bliver i opløsningen. I det endelig helt afkølede jern, er der altsaa mest tilbøjelighed til at være P opløst i jern. vi faar da følgende: i smeltet tilstand er P stærkest " størknet ” - C ved lavere temp. - P P i jernet forøger styrken selv om en del Fe-zP kan lejre sig i korngrænserne, og derved gøre jernet skørt i kold til- stand. P i etaal nedsætter sejgheden, og af den grund ønsker vi ikke mere end. 0,05$ P i staal. ved støbning spiller P ikke saa stor rolle, da støbejernet i forvejen er.meget skørt, derimod tilsætter man ofte P for at gøre materialet letflydende (ornamentgods), vi maa derfor gerne have 1%> P i støbejern. P bevirker ogsaa at svindet bli- ver forholdsvis lille, idet der ved 950 grader udskilles gra- fit i den P holdige del af jernet. 4. mangan. i handelen gaar Un holdigt raajern med 4$ Un, spejljern med 10 - Un og endelig ferromangan. metallisk Mn er meget skørt, men ligner i kemisk henseende meget Fe, idet Mn danner carbider. f.eks. Mn-zO. ved større indhold af Mn faar vi blandingscarbider (Fe,rfn,C) i atomerne. naar vi har Mn i jernet forøges opløeeligheden for grafit, idet de dannede carbider ikke eaa let spalter sig, som naar vi har C alene, grænsen for udskillelsen sænkes ca. 60 grader for hver Mn. aim. jern har gerne et indhold af 0,5% Un og perlitlinien ligger derfor ved ca. 660 grader. Un benyttes i staalindustrien som afiltningsmiddel, idet der ved 1500 grader dannes slagger af MnO. ved støbejernsfrem- stillingen er vi ikke saa højt oppe i varmegrader eaa vi kan benytte Mn som afiltningsmid.de!. Mn viser sin største virkning over for jernets indhold af 8, idet Un og S danner MnS, der størkner ved højere temp, end FeS. MnS er uopløseligt i jern i flydende form, og omtrent uopløseligt i jern i fast form, MnS samler sig derfor i smaa draaber, som vi har i det størknede jern. FeS lejre sig derimod i tykke hinder udenom Fe kornene. 1, Fe med MnS. gjort. 2, Fe med FeS. sornt. det omtalte har for udelukkelse ger i staal. S er uskadelig- S er meget virk- stor betydn. af S's virknin-