Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

3. afsnit. staal. vi skelner mellem: kulstofstaal (mød pågående følgestoffer) apecialataal. (Mn staal med over 1,4$ Mn) efter fremgtillinggmaaden akelner vi mellem: beaeemerataal. thomaaetaal. martinstaal. elektroataal. digelstaal. 1. beasemerataal. dette ataal fremstilles af raajern i de saakaldt© beasemer- pærer, hvorigennem der blaaea luft, denne luft foraaraa^er at en del C Si brænder bort, hvorimod P, hvis øaadant findea, ikke kan bortorændee i beaøemerpæren. da det meste raajern indeholder P, fandt man imidlertid, paa at tiløætte CaO til ølaggen. P gik da i forbindelse med dette CaO og vi havde fjernet P, men foringerne i bessemerpæren er imidlertid, af SiOg, og dette angribes af CaO, og hermed var denne metode ødelagt, man aøgte da at fremstille en foring, der kunde modataa CaO, og denne foring fandt englænderen Thomae. 2. thomaestaal. thomasforingen bestaar af dolomit (CaO - MgO). bessemerforingen giver en øur slagge (maaøke H3PO4), hvorimod tnomaöforingen &iver en basisk slagge. * 3. martinstaal. martin a ta.a-1 fremstilles baade med basisk og sut slagge, det materiale vi smelter i martinovnen er hovedsagelig gammdlt staal, dog tilsættes altid, en del iltede malme for at hjælpe til med bortbrændingen af (C,Si,S,P). denne bortbTænding foregaar, idet vi leder den varme røgluft hen over det flydende materiale. benytter vi basisk slagge, maa foringen som i thomaspæren oestaa af dolomit (MgCOs ~ dør ikke er angribeligt af u3>0 • det staal som vi önder med i martinovnøne er stærkt for- Qrandt, paa &rund af dsn høj© tømp. og den stadig fornyedø luft- strøm. vi maa derfor inden materialet er helt færdigt, fjerne 4.e dannede ilter med afiltningsmidler 90m f.eks. Un, Si eller Al. bessemerproceasen gaar hurtigt, medens martinprocesøen gaar langsomt (30 min. og 4 timer). begge processer tillader ikke aaa stor rafinering, eoft under- tiden er nødvendig, vi kan ikke bortbrænde P og Si fuldstændigt, 0^ vi kan ikke afilte fuldstændigt, aaa alt i alt faar vi mate- riale, som vi ikke kan stole helt paa. vi kan navnlig ikke af- skaffe overskud af S. skal vi have materiale vi kan stole paa, maa vi anvende elek- tro ataal eller digelstaal. 4. elektroøtaal. vi kan ikke vedblivende holde et materiale ved høi tamp, uden at foraaraage en iltning, vi har maaøke fjernet en del ilter i forvejen og ønsker ikke dannelse af disse igen. hvis vi f.eka. holder temp, for høj i længere tid i en martin ovn, kan OO3 virke iltende, idet COs « 00 4 0. vil vi undgaa dette, maa vi til staalfrematillingen anvende en elektroovn. i disse kan vi undgaa iltninger og ved tilsætning af CaO kan vi omtrent faa alt S væk, idet S 4 CaO danner svovlkalk, som slagge, akal vi have endnu renere staal maa vi anvende digelstaal. 5. digelstaal. digelstaalsprocossen er en omsmeltningaproces. man omsmelter svejaestaal ((evej sejern), der har optaget C), paa denne maade faaø det fineste materiale, som anvendes til fremstilling spe- 0lalstaal.