Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

haardt C omkring C omkring C omkring C omkring etaal: C mellem o,5 °S o,9$- 1.1 fy fiedre, redskaber (grebe og skovle) 0,657c slag- og træbearbejdningaværktøj er) o ,75$ Bænker og aaksekæber. 0,857c snit værk tøjer. værktøjsstaalt C større end o,O fy. C omkring C omkring C ombring o,95 fy bor og lokkeværktøjer 1.2 fyc fint stanseværktøj og fræsere. 1.5 fy træk etaal. dele der skal indsættes har C omkring o,2 fy. dele der skal varmebehandles har C omkring o,3 fy. vi forlanger ikke vore mat. lige efter denne opskrift, da føl&eatofferne jo ogeaa har deres betydning, vi forlanger der- imod drejekvalitet Tmeget Si og lidt Mn), ligeledes forlanger vi smede- o6 sve^ aekvali tet. til automatjern fordre vi o,3 $ S, da dette er let at dreje i. staaleta egenskaber ændres ved: I. mekanisk béhandling. 3. termisk behandling. 1. mekanisk behanciling,. formforandringer uden brud. (kryatallitterné strækkes), vi antager at de enkelte korn strækker aig proportionalt, o& vi kommer derfor til at tale om udsmedningagrad: uclsmedningggraden g ~ A1 ~ hvor Ag og A], er arealer før og efter smedningen. udSmécLelighedagraden er forskellig i varm og kold tilstand, traade trækkes koldt, og bliver herved haarcle men skøre, man gør ogsaa materiale haardt ved. overhamring. de fleste formbøhandlInger foretages i varm tilatandl, herved reorganisere atomerne sig. f.eka. smedning og valsning. vi har tidligere omtalt, at det materiale vi skal smede maa have under 1,7 <fy C, og vi vil helst smede paa ensformigt ma- teriale, derfor faat vi et naturligt smedeinterval inden for omraadet (G,S,E,I,A), i praksis anvender vi dog kun den under den røde kurve beliggende del af omraadet, idet denne kurve angiver grænsen for grafitudskiIlelaen. fig. 3. vi benytter kun varmebehandling for at opnaa en bestemt til- standsform i materialet, (ingen formforandringer).