Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

af denne recept benyttes ved hærdning af mejsler kun 2 og 3, ved finere materisls 1,2 og 3, og ved. maa 1st ed skaber 1,2,3 og det meste af det materiale, der anvendes i den moderne automo- bilindustri, er kunstigt tvunget til den tilstand i hvilken det anvendes, dotte gøres ved d© omtalt© varmebehandlinger, og vi maa d-erfor passe ikke at behandle sasdant materiale udön nøje at vide, hvordan dette skal gøres d. indsætning. denne kan opnaas ved:^ 2. 3. carbidicering, der dannes carbider nitridering, der dannes nitrider. cromisering, der dannes oromider. 1. carbidicering. , , aim. C staal er over perlitlinien i stand til at optage yder- ligere C. perli tten omdannes herved til austenit- opkulningen begynder ved 720 grader og mængden stiger med temp, vi kunde derfor tænke os at indsætte ved meget høje temp.men vi vilde da faa meget storkornet materiale (coallessene) og dermed skørt materiale, vi indsætter derfor sjældent over en 800 - 900 grader, og ved disse temp, opnaar vi ca. 0,9?» 0. følge stofferne har en hel del virkning ved denne indsætnings- metode, f.eks. har Al en meget daarlig indflydelse. opkulningen foretages ved at indpakke emnerne i C afgivende materialer, f.eks. trækulspulver, men dette er ikke saa hurtigt virkende, vi anvender derfor i de fleste tilfalde indsætnings- pulvere med. organisk bundet C, da disse opkuller hurtigst, (oen- mel) et stærkt i nd sættende stof er som anvendes ved simpelthen at overdrysse emnet med. pulveret og opvarme det i essen til svejsetemp. indsætningen er hermed foretaget, men vi faar dog pas denno maade et meget tyndt indsat lag- smeltet støbejern (overskud af C) anvendes ogsaa som indsæt- ningsmiddel, idet'staalet blot dyppes i det smeltede støoejern. naar vi har faaet dannet et indsat lag skal dette hæraes, og denne hærdning foretages undertiden samtidig med indsætningen f.eks. nsar vi indsætter i smeltet støbejern, der er i saa til- fælde tilsat NaOl til det smeltede støbejern. hærdningen foretages i reglen først öfter at materialet 6r afkølet, idet vi opvarmer det igen og afkøler i H 0. de mest anvendte indsætningsmaterialer er: benmel, læaer- stumper og hornstumper. til disse stoffer tilsættes undertiden klæbemidler som f.eks. harpiks, felt eller lign-, naar det er smaating, vi ekal Indsætte» undertiden tilsættes galte for at give en letflydonae slagge« (ØaGO’z eller NaOl) • . . enmferne ned/oakkes i j emkasser ("bedst støbøj ernskasseij , der lukkes tæt, for at de udviklede luftarter ikk^ skal for- svinde, og mest for at indtrængende ilt ikke skal forbrænde vort C. et lille hul haves dog øltid for at udligne eventuelt over- tryk, og for at vi kan faa en prøvestang ind i nærheden af mate- 2? 1 31 dybden af det indsatte lag er for benmel ca. 3/4 til 1 mm. og den dertil svarende ind sætnings tid er ca- 2 timer ved 700-800 grader. indsætningsdybden er ligefrem prop. med. temp. tykkelsen af indsætningepulveret maa.stige eller rettere skal stige med størrelsen af emnet, hvad vi ellers ikke skulde vente, da indsætningen er en over flad ep ro c es • efter indsætningen lader vi emnerne afkøle i kasserne, og hærder dem efter afkølingen, vi kunde imidlertid godt have an- vendt den varme, som emnerne har sftær indsætningen og afkølet i te rd ev and. et med dot samme, mGn vi vilde da paa grund af lange opvarmning til høj temp« have faaet storkornet matfcrialo«