Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-10- efter indsætningen kan vi ikke regne med større styrke, da kernen i vort materiale vedbliv ende er blød, vi har altsaa kun opnaaet større siidbestandighed. trækker vi f.eks. en indsat stang over, vil de indsatte lag springe i stykker og danne et nydeligt gevind. indsat materiale benyttes kun sjældent til værktøjer. 2. nitridering. vi opvarmer vort materiale i en N holdig (NH) atmosfære, ved ca. 500 grader spaltes NH s N - 3H, og N forbinder sig med Fe og danner nitrider, der er meget haarde. den lave temp, har den fordel, at vi ikke faar nogen struk- turforandring, og maaske hermed storkornet materiale, endvidere er nitriderne saa haarde, at vi ikke behøver nogen efterhærd- ning. i det hele taget er nitrideringen en meget blidere behand- ling af materialet end carbidiceringen. imidlertid kræver nitri- deringen meget lasngere tid. et lag paa 3/4 mm opnaas først efter 4 80 timers forløb- nitrideringen forløber imidlertid hurtigere ved højere temp. , men bliver samtidig uøkonomisk, da forbruget * af NH stiger ganske betydeligt. vi maa passe paa at vor gennemstrømmende luft har det pas- sende indhold, af N, for at ni tri deri ngen ikke skal vare endnu længere. følge stofferne har ogsaa her deres virkninger, saaledes vil mindre indhold, af Mo eller Al være til gavn ved nitridering i modsætning til carbidicering. det nitriderede lag køn taale opvarmning i luften til ca« 500 grader, denne i nd sætningerne tod. e er dog endnu forholdsvis ny, og man kender ikke meget til forholdene ud over dem vi faar gennem reklamer. 3- cromicoring. emnerne nedpakkes i en blanding af Cr og teglstenepulver, vi faar i overfladen dannet Cr staal der er meget modstandsdygtigt. i tidligere tid anvendte man cromiceret materiale til turbineskovle, da Or staalet er rustbestandigt.