Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

—.Lit ;- ^4£>lAN«j£$2*^ “X" 4/ afenit. specialstaal, specialstaal Kaldes eaadanne ataalsorter, der indeholder C samt større aller mindre mængder af Mn, Ni, Cr o.s.v. og diøee øtaal- sorter faar navn efter deres indhold af følgestofferne,øaaledes kaldes staal med et indhold, af større end o, 4 $ Si silicium etaal, og naar staal indeholder mere end 0,8$ Mn kaldes døt manganstaal. ved at ti Isse tte følgeetoffer faar vi en indirekte paavirtaaing, idet følgestofferne ikke virker paa Fe men derimod paa C. den vig,ti&ete virkning, er, at vi faar atørre hysterese, dette op- naas altid ved tilsætning af stofferne i overskud, dette bevir- ker, at alle de tider, vi kender fra C staalene, bliver forøget. foruden at de tiIsatte stoffer foraarsager større Hysterese, bevirker de ogsaa sejghed med mindre C indhold ond vi kender det fra C staalene, desuden opnaas større atyrke ved tilsætning af følgestofferne, men dette kunde vi ogøaa have opnaaet ved aim. C staal ved atørre C indhold, men det vilde da gaa ud over sejg- hedon, som vi kender det fra omtalen af styrke og sejghed for C staalene. at vi ved C staalene fik en mindre aejghed med, voksende C indhold, skyldtes at FeßC spaltede aig og vi fik ucLskilleløe af grafit, ved specialataalene kaster C sig derimod over ferritten og danner FejC, saa vi alteaa ha.r det haarde FejC beliggende i det eejge ferrit. ved. specialstaalene opnaar vi altsaa: a, atørx© hystereae. b. større sejghed, og haardhed. c, atørre slagstyrke, aom vi under ingen omstændighed kunde opnaa veci C staalene. i man&e tilfælde virker føl&eatofferne paa hyøteresen, eaa vi faar paafaldende lange indsætningstider og afkølin&stider. ved hærdning akal specialetaalene alle have forskellig behänd* ling, og man gør klogt i at følge de med materialerne følgende forskrifter. de hårdere, der beskæftiger med. hærdning af apeoialataal- øoxterne, er alle apecialietüi hver paa sit omraade. Hq ved, træk. at et materiale befinder sig i naturtilstand vil sige, at ma- terialet har varet opvarmet til høj temperatur og herefter afkø- let i luften. nogle materialer gaar ved denne oehandling, over i den per- littlske tilstand, f.ekø. aim. C staal. ved perlittiske ötaalsorter vil vi derfor forataa saadanne øtaalsorter, der efter en behandling til naturtilstand gaar over til at blive perlittiske. paa grund af den større eller mindre hyøtereee kan vi ogsaa efter behandling til naturtilstand faa materialer, ler er mar- teneittiske (troostitiske, sorbittiske o.s.v.) endelig har vi materialer, hvor gamma tilstanden bliver bibe- holdt (højt lederet Ni staal kan være ganske umagnetisk) (megp t stor hysterede). vi har staalsorter, der særlig indeholder carbider eller dob- beltcarbider. lisae carbider kan vare lejret i auatenittiøk, troostitisk eller aorbittiøk grundmasse, disse oarbider i grundmaaøen lianer i paafaldende grad ledeburit, cg vi kalder derfor di see staalsor- ter for ledeburi ttiske staalsorter. <Xe fleste af le ataalsorter, vi anvender, er perlittiske. 00m omtalt forøder vi styrken ved. at tilsætte atørre eller mindre mænader af ancire stoffer, dette sker altid ved at følgeetoffet foraaraager at C kaster over ferritten i ste- det for at udskille sig 00m grafit, følgestofferne gaar dog og- saa i reglen 1 foroindelee med ferritten. af de perlittiske staalsorter kan nævnes Si staal, der anven- dea til elektromotorer, fordi det giver mindre magnetisk hystere- ee. endvidere volfrajnstaal, der £,iver stor magnetisk hystareae og derfor anvendes til permanente magneter.