Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-3- vore rene martenaittlske staaløorter anvendes ikke 533- es- get, da de ei meget akøre. de austenittiøk© staalsorter har meget størrs anvendelse, de er stærkere end de maitensittiskø, men ikke oearoøjdelig,© aom de perlittiake. følgelig or disse aortor oveiordøntlig elioe- beetandi&e (mn staal, ler tillige er lidet ma&nøtiak)« ötaal med. doDbøltcaxbicier (hurti^staal) anvend.60 paa ^runa af deres store haardhed kun til værktøjer. ved lisøe staaløorter kan vi i almindelighed ikke dr^ge no- gen slutninger fra C øtaalene, følgende eka. vil vise «lette- har vi et stykke auøtenittiak materiale og i.øks. vil areje i dette, opdager vi snart, at dst ikke kan lads □ qøtq, vi kunde da prøve at udgløds døt, men det vilde da vise sife, ma~ terialet i stedet for at blive blødt, bliver glaahaardt. den langsomme afkøling,, som hører med til udglødningen, har öevirket, at vi har faaet dannet mårtens!t. havde vi derimod afkølet Hur- tigt i vand, havde vi ikke faaet martenøitten dannet. indsætning danner en undtagelae, hver vi kan slutte ob til behandlingen fra C staalene. vi Inddeler specialstaalene i to hovedgrupper: 1. konatruktiongøtaalsorter og 2. værktøj) østaalsorter. 1, kpnetxuktionastaal. disse staalsorter er ofte trinare d.v.s. at de oeetaar af Fe, c og et følgeøtof. Si etaal, Si staal frematilledes i tidligere tid i martin eller besserer ovne, man man or i don ©enere tid. over til at fremstille dønne etaalaort i slektioovne, da cLiösc ikko har den uheldig© egenskab, at tillade at Si ilter sig, 00m det har stor tilbøje- lighed til at gøre i martin- eller oessemer ovnene, i disse nar vi Si ataalet aom en uren vædske, og, urenhederne beataar af smaa korn af SiCo, der svømmer rundt i vådsken. med. stigende indhold, af Si stiger smede- øvej øelighed. væ* asntliat. m 14 .4. naar vi har Si staal ved høj temperatur findes Si antageligt 00m jernsilioid (FeSi eller Sl^Fes), hvorimod det næppe findea aom SiC, da dette er indo termt, og derfor vilde spalte sig o& give daarligjt materiale. FeSi optraeder i ferrittsn og gør det derved haardere og stærkere. med stigende indhold af Si begynder Si at virke paa C, idet Si, som vi tidligere har sat, begynder at uddrive C atom for atom, saalöclöa at ssjgheden aftager ostydeligt. donn© uddrivning begynder, naar Si indholdet bliver atørre end 2$. Si spalter først F63C, saa vi faar grafit, og denne spaltning vedvarer,til vi naar 5^, da alt F03C nu er spaltet (d»v.s. alt den FejC, som findes udenfor peril tten), naar vi naar 5^c, begynder spaltningen i perli tten, og denne vedvarer til 7^, da den er fuldbyrdet, og vi faar herover kun: FeSi, ferrit og grafit. varmeoehandling af Si ataal. en hovedregel er, at vi ikke maa have Si staal for længe ved nøj temperatur, la vi saa faar udskillelse af grafit, som gør materia- let mindre haardt. holder vi det derimod ikke for længe vel høj temperatur, faar vi dannet perlit i overfladen, dette haveø in mente ved. indsætning,. hariningen af Si staalene foregaar aaa at sige som ved C etaa- lene, men vi behøver ikke at anløbo, la vort Si staal möd lidt C (sej&t) svarer til C staal med mare C. FeSi vil ikke ændres ved. opvarmning og, Si staal kan dør for an- veiiäüs til fjedre i forbrændingsmotorer (FeSi er haaråt selv ved. høje temperaturer). Si staal anvendes til vekselstrømamotorst, da den otøisk© mod- stand er stor den magnetiske hysterese lille, permeaöiliteten bliver heller ikke større, men tværtimod mindre.