Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-3- Si ötaals anvendelser. anvendelse. Si^ 11 ana forrr.a torp lader 0,1 1-2 o,l dy namop lader 0,1 2-4 0,1 mej sier 0,35 2 0,4 automooilf jedre 0,55 o,65 0,9 halvhaarcle fj edre o,5 1-1,5 0 haarde fjedre 0,3 2,5 0 Nj ataal. Ni etaalet er vort vi&tigate konstxuktionastaal, og, har derfor uhyre man&e anvendelaer. Da Ni er lidet ilteligt frematillea Ni etaalet med tilstræk- kelig sikkerhed i martin ovne, til fremstillingen anvendea gam- melt Ni staal, maaoke med tilsætning af terningenikksl. (os. de andre ovne anvendea naturligviø cgsaa). ved tilsætning af Ni til staalet kaster Ni sig over ferrit- ten, og, der dannes FeNi, der er haardt og meget finkornet. Ni gaar ikke i forbindelse med C, men det har en ejendommelig evne til at give F83C større beetandighed over for spaltning. Ni forøger Hysteresen i saa høj grad, at vi kan faa Ni ataal i de tre hovedmodi fikationøforir.er: perlittiek, martens it ti ak og austenittisk, alt efter den temperatur etaalet har været udvarmet til, og det er altsaa mængden af bundet C og Ni, der bestemmer, hvilken tilstand vi har staalet i. Ni etaalet var i lang tid en g>aade for menneskeheden, idet der var paafaldende forskel paa de forskellige leveringer fra øtaalværkerne, der tit af en eller anden grund satte mere eller mindre Ni til, uden at ane, at det havde uhyre virkninger paa tilstandsformen, denne uvished om Ni staalet beskæftigede mange metalloger, og først efter at franskmanden Guillet fandt paa at tegne et diagram, var gaaden løst. viser hvordan de tre tilstandsformer ikke gaar jævnt over i hin- anden, men gennem mellem-tilstandsformer. vi anvender kun perlittiek og austenittisk materiale, da den mårtene!ttieke del af materialet er megat øtorkotnet og derfor skør. af det perlittiske materiale, som vi anvender, er hovedmæng- den beliggende inden for det grønt skraverede areal, medens re- sten er beliggende i det røde rektangel, da vi over 7$ faar for- holdsvis skørt materiale. i amerika anvendes en stor del Ni staal til brobygning, og de