Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-4- sinaa dimensioner paa staalbjælkerne skyidea Ni staalets sto^e styrke. i tidligere tid. anvendtes en stor del Ni etaal til panøerpla- der, de blev knaldhaarde blot ved at henligge i luften. austenittiøk materiale benyttes til ventiler i automobilmoto- rer. diagrammet vieer os hvad der aker ved indsætning, idet vi ved. forøgelse af C mængden epadaere til højre i diagrammet paa linien (a). vi faar martenoittisk materiale (haardt). ötaalete haardhed. stiger cgsaa med Ni$en, men kun til denne har en ocbtemt atørreløe, over hvilken haardheden igen aftager. fig.2. tilstandsforcerne ved varmebehandling. hvis vi opvarmer perlittisk materiale til f»ekö. 500 grader, skulde det egentligt være blevet martensittiøk, men paa grund, af hyeteresen forbliver det perlittisk. opvarmer vi derimod til 12oo grader derefter afkøler til 5oo grader, faar vi heller ikke mårtensi ttisk materiale, men derimod austenittisk materiale, vi kalder lerfor Ni ataalet for et irreversibel! materiale. Ni staal contra varmeudvidelae. fig. 3 K --------- vi øer at vatmeudvidelseskoefficienten aftager oetydeiigx ind- til 37$ Ni. denne legering gaar under navnet Ingvar og anvendes meget til maaleatokke. en legering med 46$ Ni og o,15$ C, har samme udvidelses^©ef- ficient som platin anvendes derfor i stedet for dette i elek- triske lamper under navnet platinit. Mn ataal Mn etaal minder stærkt om Ni etaal, idet vi her ogsaa har alle tre tilstandsformer: perlittisk, martenaittiek og austenittisk, men den martensittiske del af materialet er ikke bestandigt,idet martensi.tten over o,6$ C ikke er bestandig; den spalter sig, saa vi faar en blanding af martensit og troostit og ved 1$ C spalter den sig, videre, saa vi faar trooetit og eorbit. Mn ataal diagram. fig. 4.