Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

Forfatter: E. Thaulov

År: 1932

Sider: 12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 124 Forrige Næste
Mn staal fremstilles som Ni staal i martin ovne ved tilsætning af ferromangan. Mn staal er let smelteligt. Mn paavirker staalet baade paa ferrit- og carbidsiden, idet Mn for det første styrker ferritten, saa vi faar større styrke med mindre C., jo mere Mn vi tilsætter des mindre C faar vi i perli tten, idet vi for hver fy Mn faar o, 8$ mindre 0, endvidere danner Mn blsndingscarbider, der er meget haarde. Mn staalet har ikke saa store anvendelser som Ni etaalet- Ni staalet lod sig saaledes nemt hærde, medens Mn staalet ved hærdning nok bliver haardt, har det paa Grund af den store til- bøjelighed til at danne carbider, tilbøjelighed til at give os tro s ti ti sk-sorb it ti sk materiale i stedet for martensi ttisk. paa samme maade gaar det ved indsætning, hvor vi bevæger os til højre paa linien (a) i diagrammet. disse forhold er aareagen til den forholdsvis lille anven- delse af Un staalet, men i de senere aar er man begyndt at til- sætte en smule vanadium til Mn staalet, og det har vist sig, at denne smule Va gør Mn staalet anvendeligt i flere tilfælde, hvor det før ikke har kunnet anvendes- endvidere anvendes Mn staal til staalhjælme, men de har den uheldige egenskab, at de taber deres sejghed ved opvarmning,!^et de gaar over fra - perlittisk til martensittisk tilstandsform, og den opvarmning, der er nødvendig, kan opstaa blot en kugle ram- mer hjælmen, saa denne er ubrugelig, naar den blot har været ramt en gang, martensitten er nemlig saa skør, at den vil sprän- ge i stykker ved det mindete sieg, det almindelige Mn staal, som vi anvender, er beliggende i det røde rektangel paa diagrammet, vi har meget stor styrke og tildels sejghed, men det er lidet bearbejdeligt, aaa det kun kan anvendes til konstruktionsstaal, dog anvendes en del smedede Mn staals dele. Mn staalet er som Ni staalet et irreversib elt materiale, og vi har en varmebehandlingskurve lignende Ni staalets fig. 5 overgangstemperaturerne diagrammet Or staalet minder en hel del om Mn staalet, og tilsætningen af Or styrken og Hysteresen. Cr forrykker ogsaa perli tpunktet, men virkningen er ikke saa paa fa Id. ende som ved Mn staalet-