Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-7- anvendes til turbineskovle. vi har baade perlittisk (mere og mere Ni) mårtens!ttiek og auetenittisk materiale. (sammenlign Ni diagrammet). vi benytter i særdeleshed de perlittiske sorter, der er daar- lige varmeledere. skal vi anløbe Cr Ni staal, skal d-ette ske ved oo grader, da dor ved 600 grader sker et eller andet ukendt i materialet. Or Ni staal med o,2 - o, 3$ C bruges meget til dele, der skal indsættes, og staal med o,4 - 0,670 C benyttes til varmobe hand lede emner, (automobil- og drejebanketandhjul). 2. værktøjgstaalsQTter. . disse staal repræsenterer en meget stor del af specialetaalene. dat omraade, som de repræsenterer, ør foruden at være et stort omraade et meget indviklet omraade, da de specielle anvendelser alle kræver specielle værktøjer, der igen kræver specielle behand- lingsmaader. vi inddeler vaerktøjsstaalene i: 1. maaleværktøjer. 5. spaantagende værktøj or. 6. presseværktøjer. 7. trækkeværktøjør. 8. pressestøbningsværktøjer. 9. klippeværktøjer. ■JL-- af vore maaleværktøjer forlanger vi, at de viser rigtigt og vi kunde derfor tænke os at anvende ingvar til fremstilling af disse, men da ingvar jo ikke udvider sig, vilde vi faa et forkert resultat, hvis vi f.eks. skulde maale en staalstang, der havde udvidet sig. vi maa derfor anvende maaleværktøj er > der har samme udvidelseskoefficient som det emne, vi skal maale. endvidere kræ- ver vi af vore maale red skab er, at de skal være slidbestandige, og derfor maa vi anvende materialer, der kan hærdes. vi maa dog ken- de de materialer, vi anvender til at fremstille hærdede maalered- skaber af, da materialet ved hærdningen udvider sig og igen træk- ker sig sammen ved anløbningen. af denne grund anvendes underti- den indsat materiale til vore maa.leredskaber. men mest anvendes dog Mn, Cr, eller 3i staal, der hærdes i olie« ved at afpasse mængden af Mn, Cr, Ni kan vi faa materialer, der nok udvider sig ved hærdningen, men saa trækker sig lige eaa meget sammen ved an- løbningen, naar denne foretages til en bestemt temperatur. - 2^, sgaan t ag en^ e.,v ær^; tø, 3. betragter vi et stykke spaantagende værktøj f.eks. under drejning, ser vi at æggen paa staalet ikke slides, hvis vi tager en skrup- spaan, derimod glides den overflade, hvorover spaanen glider, og det des mere des hurtigere vi drejer, fladen bliver nemlig varm og dermed taber den i de fleste tilfælde sin bestandighed. anvender vi et almindeligt 0 staal vil det beholde sin be- standighed, saa længe vi køre smaat, men kører vi blot nogenlunde hurtigt, ødelægges det ret hurtigt, idet fladen opvarmes, og ved denne opvarmning gaar C staalet over i den perlittiske tilstands- form, og i denne bløde grundmssse vil de haarde FeC korn simpelt- hen trykkes nød- det gælder derfor for os at faa denne grundmasse saa haard og varmebestandig som muligt, og derfor anvendes altid, materiale med C større end o,9'^, vi har altsaa de haarde FeO korn liggende i en eller anden grundmasse. benytter vi svagt legerede Ni, Cr staal faar vi denne grund- masse meget mere varmetestandig end ved de almindelige C staal, disse svagt legerede staal kan vi derfor anvende til hurtigstaal. et meget anvendt hurtigstaal er (18^ volfram og 4/o Cr) .